Cuba viser med et socialistisk samfund, at en anden verden ikke bare er mulig - men nødvendig! Det er muligt at bygge og bevare et samfund baseret på menneskers behov, og som ikke er underordnet de store selskaber og monopolers profitinteresser
fra Ungkommunisterne i KPiD
For verdens folkeslag er Cuba en stor inspiration. For imperialistiske magter som USA og EU er Cubas eksempel en torn i øjet. Bush har stemplet Cuba som en del af 'ondskabens akse', og EU har fulgt op med diplomatiske sanktioner og støtte til den kontrarevolutionære opposition.
Cuba er udsat for et massivt angreb fra USA og eksil-cubanske mafiagrupper. Fem cubanere der infiltrerede disse grupper afsoner nu lange og uretfærdige fængselsstraffe. De er dømt af USA's domstole for at forsøge at afværge terrorangreb på Cuba.
I strid med folkeretten har USA gennem mere end fire årtier ført en blokade mod Cuba. Blokaden er til stor skade for Cubas befolkning, økonomi og udviklingsmuligheder.
På trods af disse angreb er det lykkedes for Cuba at bygge Latinamerikas bedste uddannelses- og sundhedssystem. Gennem en stor international indsats er landet med til at forbedre forholdene for verdens fattigste.
Solidaritet med Cuba er en del af den internationale kamp mod imperialisme, en kamp for en anden og bedre verden.
- Solidaritet med det socialistiske Cuba!
- Hæv blokaden! Befri de 5!
- Cuba si - Yankee no!
- Bekæmp imperialismen!
Vedtaget på landsmøde 8.- 9. maj
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278