Tak til Johannes Fynbo Nielsen (JFN) for indlægget ´Fremskridt - fatamorgana´ (Arbejderen den 13. maj)

af Hanne Mouritsen, Værløse
Vi er mange, der ønsker en socialt og økonomisk mere retfærdig, miljøvenlig og anti-krigerisk verden, men det er vanskeligt at ændre samfundets udvikling i en anden retning, når 'propagandamaskinen' spyr citater ud, som kvæler alle tilløb til forandring.
JFN nævner tre citater, som hver især virker bremsende på en ændring af samfundsudviklingen, men især citatet 'Du kan ikke stoppe udviklingen' er interessant, for som JFN spørger, - hvor kommer det fra?.

En forudbestemt udvikling
Et kvalificeret bud er, at det har sin rod i Karl Marx' skrifter, og at det senere er lagt ned i kommunismens grundlag. I bogen 'Marxismen-Leninismens Grundbog', på side 9 øverst, står der: 'Marxismen-Leninismen lærer, at............ det menneskelige samfunds udvikling sker på grundlag af objektive love, der er uafhængige af menneskets vilje.'
Sætningen er både usand og skræmmende, fordi den fratager mennesket enhver mulighed for at ændre på samfundets udviklingsretning, og dermed også på dets egen rolle i (klasse)samfundet. Det medfører, at menneskene hindrer hinanden i at gribe ind, hvilket gør fremskridt til et fatamorgana.

Den usynlige mentalitet
Samfundsudviklingen er derimod resultatet af menneskets egne tanker, ideer og forestillinger - altså dets egen mentalitet, og den kan derfor ændres. Hvorfor bliver den så ikke ændret? Svaret er komplekst, men handler overordnet om, at det etablerede borgerskab (medierne, bureaukratiet, skolerne, sundhedsvæsenet, arbejdsgiverne med flere) misbruger Marx' 'objektive love' til at opretholde og fortsætte samfundets nuværende udviklingsretning.
Den stadige påvirkning fra det 'toneangivende' borgerskabs institutioner, fylder langsomt den resterende del af befolkningen med deres tanker, ideer og forestillinger om, hvordan verden bør se ud. De 'styrer' udviklingen ved at 'låse' den resterende del af befolkningens tanker, ideer og forestillinger fast i bestemte rammer - en bestemt mentalitet, og indenfor disse rammer er der ikke plads til grundlæggende reflektioner over, om de kan ændre udviklingsretningen, eller hvorfor de ikke kan. Denne mentalitet kommer til udtryk i borgernes daglige handlinger i samfundet, og skaber dermed en rimelig sikkerhed for, at udviklingsretningen ikke ændres.
For at kunne ændre udviklingsretningen, må en stor del af befolkningens egen mentalitet derfor ændres. Den nuværende mentalitet afholder dem på forhånd fra at sætte spørgsmålstegn ved de 'toneangivende' institutioners 'udladninger', fordi de ikke tror de kan ændre noget. De aflirer i stedet for disse usande citater. Men først når mennesket for alvor sætter spørgsmålstegn, og indser, at samfundets udviklingsretning kan ændres, kan de råbe: 'Stop verden - jeg vil af', og derefter påbegynde en udvikling hen imod mere menneskelige livsvilkår for alle.