Med velfærdkommissionens delanalyse, er der endnu engang sat gang processen, der har til formål at forberede befolkningen til det endelige opgør med efterløn, pension og offentlig service

fra Metal Randers
Igen er det det stigende antal ældre og det færre antal i den arbejdsduelige alder der problematiseres, mens det kun er få der i debatten har forholdt sig kritisk til udspillet.
Men politikerne, og for den sags skyld medlemmerne af Velfærdskommissionen skylder os, inden der pilles ved efterløn og pension, et svar på følgende:
* Skabes der flere job ved at fjerne efterlønnen?
* Skabes der flere job ved at hæve pensionsalderen?
* Hvad med job til de mange arbejdsløse og bistandsklienter?
* Hvorfor ikke satse helhjertet på at nedbringe antallet af arbejdsbetingede sygdomme? Her vil der kunne spares lige så meget som ved at fjerne efterlønnen!
* Hvad med produktivitetsforbedringer og større forbrugsmuligheder? Skal vi i al evighed forøge vores købekraft, eller er vi villige til at bruge en del af stigningen på kollektivet?
Arbejdsløsheden skal ned og beskæftigelsen op. Så kan der både spares på overførselsindkomster, ligesom skatteindtægterne vil stige. Lykkes dette, vil ord som 'ældrebyrden' gå i glemmebogen. Mennesker der har rundet de 60 vil ikke længere være en belastning, men et aktiv for udviklingen velfærdssamfundet.