Den 13. juni er der som bekendt valg til Europa Parlamentet. En hurtig rundspørge har vist, at kun godt halvdelen af befolkningen ved, der skal være valg, og af dem, vil kun godt halvdelen stemme.

af Pernille Frahm, 49 år, uddannet lærer, medlem af EU-parlamentet for SF

Vi kan med andre ord forvente en valgdeltagelse nede på omkring 25 procent til det Europa Parlament, som for nogle er EU's demokratiske legitimitet! De trofaste partisoldater, skal nok møde op, men alle, der har et mere skeptisk forhold til enten partipolitik eller ikke mindst til EU og Europa Parlamentet har sværere ved at finde en god grund til at møde frem på en måske solrig juni søndag.

Manglende debat
Der er mange grunde til en lav valgdeltagelse. Jeg vil her koncentrere mig om en af dem: Den manglende politiske debat!
For intet fylder så lidt i medierne, som den politiske kamp, der rent faktisk foregår i EU og i Europa Parlamentet. Kun hvis der bliver taget af kassen, eller hvis dansk leverpostej står for skud, kan mediernes interesse vækkes!
Den manglende mediedækning fremmer det værste i folk, der går efter magten! Uden en vågen medie-vagthund bliver det let at lave de mest svinagtige korridor aftaler henover hovedet på befolkninger, der aldrig vil opdage, hvad der foregår.
Et godt eksempel er Euro-stat sagen, hvor de to store grupper i Europa Parlamentet for at beskytte kommissærer med deres egen partifarve vælger at afstå fra at lægge pres på kommissionens formand Romano Prodi. Den samme Prodi, der gik til posten som formand med en erklæring om nul-tolerance i forhold til svindel og uregelmæssigheder! Han svor, at ingen kommissær ville overleve i hans kommission, hvis der var den ringeste tvivl om, at skattepenge blev forvaltet efter hensigterne.

Søvnig presse
Men da Europa Parlamentets flertal krævede, at den ansvarlige kommissær Pedro Solbes enten skulle fyres eller i hvert fald tages fra opgaven med Eurostat, var svaret aldrig i livet.
Og tilbage stod så kun muligheden for at drage hele kommissionen til ansvar og kræve dens afgang. Men her vaklede de to store grupper, for det ville betyde, at deres egne kommissærer kom i spil. Og en hurtig aftale mellem formanden for de europæiske socialdemokrater og kristdemokraterne lagde låg på den sag.
En vågen presse havde straks taget den sag op og hængt de pågældende politikere inklusive Prodi op på deres løfter om orden i pengene. Men intet sker.
Så tror pokker ingen gider stemme.