Statsliggørelse med kommunerne er benhår centralisme, væk fra nærdemokrati
af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Frihed (liberalisme) kan heller aldrig være på andres bekostning. Pengeudstedelse og styring af pengevæsenet er en klar samfundsopgave og bør være helt fri for national og international spekulation - men det er ikke Venstrepolitik.
Venstre ønsker kun fri markedsøkonomi for rente-, penge- og jordhandel, men det skaber omkostninger, som nødvendiggør erhvervstilskud med videre for at kunne betale de renteudgifter, der følger i kølvandet på denne spekulation. Skatteyderne skal betale.
Skabte omkostninger som følge af denne politik er undergravende for vort velfærdssamfund. Velfærdssystemet er under afvikling med denne politik, som er god Venstre- og EU-politik.
Vis din skeptisk og modstand mod EU den 13. juni ved at stemme på den tværpolitiske liste N (Folkebevægelsen).
I øvrigt mener jeg, at kun en arbejdsmæssig indsats (varefremstilling og tjenesteydelser) samt bevilgede sociale pensioner, berettiger til købekraft. Samfundsskabte værdier og monopolindtægter for den enkelte på andres bekostning er i strid med min opfattelse af social retfærdighed og menneskelig ligeværdighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278