De danske medier hænger stadig fast i en historie om, at vi nok gjorde for at hjælpe det undertrykte irakiske folk.

af Peter Kofod
I 1939 angreb Hitler Polen. Hans påskud var, blandt andet, at Tyskland måtte forsvare sig mod Polens lagre af masseødelæggelsesvåben.
I 2003, angreb USA og et par andre slyngelstater Irak; vores påskud var, at vi måtte forsvare os mod Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben.
I begge tilfælde, valgte Danmark at føre 'tilpasningspolitik'.
Efter anden verdenskrig, blev der ved Nürnberg-processerne afsagt dom over Nazi-Tysklands ledere. I denne dom blev det blandt andet oplyst, at væbnet aggression mod et andet land ikke bare er en forbrydelse, men den ultimative forbrydelse, fordi den i sig bærer kimen til alle de andre forbrydelser der blev udført under krigen; krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
I Irak tager amerikanske soldater billeder, hvor de ydmyger og torturerer irakiske fanger, mens de griner.
I 1940'erne, tog tyske soldater billeder, hvor de ydmygede og torturerede jøder, mens de grinede.
Vores medier forsøger ikke at stille de 'allierede' til ansvar efter disse principper.
De fabler lidt løst om nogle få brådne kar; på trods af at det amerikanske militær selv siger noget andet.
I perioden op til krigen begyndte, var vi udsatte for en af verdenshistoriens største propaganda-operationer, udført at vores egne regeringer, via vores 'frie', 'kritiske' medier.
Et par enkelte eksempler:
* Våbeninspektørerne havde forladt Irak i 1998, fordi USA meddelte at man ville sønderbombe Baghdad. I vores medier blev dette til, at Saddam havde smidt våbeninspektørerne ud; på trods af, at de selvsamme medier i 1998, fortalte historien som den var.
* Da USA blev taget i at aflytte FN's sikkerhedsråd, og EU's kontorer, begravede den samlede danske presse historien. Prøv at forestille jer at Saddam var blevet taget i at aflytte nogen som helst... hvad ville mediernes reaktion have været?
* Et år før krigen, fortalte både USA´s udenrigsminister, Colin Powell, og USA nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, at Irak ikke har masseødelæggelsesvåben; at Irak ikke er en fare for sine naboer, endsige USA.
* Der var i øvrigt ingen af Iraks naboer der var bange for Irak; heller ikke Kuwait eller Iran; de var udemærket klar over, at Irak havde den svageste hær i hele regionen.
* Da Colin Powell løj i FN sikkerhedsråd, kaldte de danske medier det 'overbevisende'.
Alligevel lod de danske medier som om USA's påstande om masseødelæggelsesvåben var troværdige. En fri og kritisk presse ville have faldet om af grin, når verdens eneste supermagt påstår at et land som Irak er en trussel. Fem minutters research, kunne have fået selv Berlingske Tidende til at indse, at 'koalitionen' var fuld af løgn.

Ikke masseødelæggelsesvåben, hvad så...
Det står altså klart, at vi ikke angreb Irak på grund af masseødelæggelsesvåben.
Hvorfor gjorde vi det så?
Vores 'frie' 'kritiske' presse stiller stort set ikke dette spørgsmål.
De danske medier hænger stadig fast i en historie om, at vi nok gjorde for at hjælpe det undertrykte irakiske folk. På trods af at alt peger i den modsatte retning.
Når medierne i Rusland skriver at Rusland fører krig i Tjetjenien, for at hjælpe befolkningen der, så kalder vi det hvad det er; propaganda.
Da medierne i Nazi-tyskland lod som om nazisternes indmarch i Polen og Tjekkoslovakiet var for at hjælpe befolkningen der, kaldte vi det hvad det var; propaganda!
Når vi invaderer Irak og slår titusindevis af mennesker ihjel, torturerer fanger, sætter os på olien og overdynger landet med forarment uran, kalder vores medier det.. en befrielse.
Vi må kalde mediernes dækning, hvad det er: propaganda.
Hvor mange tror på at USA fortalte sandheden om Irak?
Nu er der gået over et år siden der blev erklæret fred i Irak.
Vores medier tror stadig på USA's ædle motiver, på trods af at:
USA er ved at etablere 14 permanente baser i Irak
USA's egen hær, er højst utilfredse, fordi de regnede med at de skulle være en befrielseshær, men de er en besættelseshær. En rapport fra 3. infanteridivision fastslår, at de kunne have gjort tilværelsen for irakerne meget bedre; men de fik ordre på at lade være.
På trods af, at de eneste der har haft glæde af krigen, er de kæmpestore selskaber, som har meget tætte forbindelser til den korrupte Bush-administration.
Modsat hvad vores medier fortæller, er der ingen plan om at overgive nogen som helst magt til irakerne.
Det vi får at vide af vores medier, er stort set det samme som USA siger; og som bevisligt er løgn.
Hvor længe vil vi stole på vores medier, når vi ved, at vi ikke kan stole på USA?

Behov for en dramatiske begivenhed
Irakkrigen var kun mulig, fordi vi har haft 11. september.
Hvor mange tror så, at USA har fortalt sandheden om 11. september?
Jeg starter lige med et par citater:
'Hvis den løgn du fortæller er stor nok, og du bliver ved med at gentage den, så vil folk til sidst tro på den... sandheden er løgnens dødsfjende, og derved er sandheden også statens største fjende.'
Goebbels, propagandaminister i Nazi-Tyskland.
'I en tid hvor alt er bedrag, bliver det en revolutionær handling, at sige sandheden.' George Orwell.
... det vil jeg så prøve nu:
Den 11. september 2001, blev cirka 3000 mennesker brutalt myrdet. Siden da, er stort set alt blevet forandret. To krige, terrorlovgivninger, koncentrationslejren på USA's base i Cuba, frivillig censur i medier i USA... og i Danmark! Og sidst men ikke mindst, meget stor popularitet til Bush-regeringen.
Måske burde vi stoppe op, og sige at der er noget galt, når 3000 menneskers død ændrer alt, mens 700.000 menneskers død i Rwanda, intet ændrer.
Måske burde vi stoppe op, og tænke over, at i hævnaktionen mod Afghanistan, slog vi flere uskyldige mennesker ihjel, end der døde på den forfærdelige dag, 11. september.
Måske burde vi stoppe op, når vi kommer i tanke om, at forbrydelsen; massemordet, aldrig er blevet efterforsket. Hvorfor ikke?
Måske skulle vi huske på, at de såkaldt neokonservative i USA for nogle år siden, altså før 11. september, skrev, at deres politiske dagsorden næppe kunne føres ud i livet, medmindre USA oplevede en dramatisk begivenhed, som et nyt Pearl Harbor, der kunne skræmme den amerikanske befolkning til lydighed.
Den dagsorden som de neokonservative gerne ville gennemføre, indbefattede blandt andet kontrol over Irak og Afghanistan, og den kan såmænd læses på deres egen hjemmeside.
De neokonservative sidder nu i den amerikanske regering.

Bush's farfar støttede Hitler
Måske var det værd at tænke på, at ifølge BBC, CNN og mange andre nyhedsmedier, er mindst fem af de påståede flykaprere stadig levende. Hvad burde det betyde for for de danske mediers dækning af 'krigen mod terror'?
Måske burde vi overveje, at på FBI's egen hjemmeside, er Osama bin Laden eftersøgt for en række grimme ting... men ikke for 11. september?
Måske burde vi overveje, hvordan det kan være, at USA´s fjende nummer 1; al-Qaeda, op gennem halvfemserne og indtil lige før 11. september, arbejdede side om side med amerikanske soldater på Balkan? (... og hvor ved jeg så det fra? ja ikke fra de danske medier i hvert fald... hvis man gider, kan man såmænd læse det på det amerikanske senats hjemmeside!)
Måske burde vi overveje, hvordan det kan være, at krigen mod Afghanistan var planlagt flere år før 11. september.
Måske burde vi overveje, hvem der har haft fordel af 11. september, og hvem der havde mulighed for at gennemføre det... en fyr med nyresvigt, i en hule i Afghanistan, eller verdens største efterretningstjeneste?
Hitler satte ild på den tyske parlamentsbygning, at brugte det som påskud for sin kamp mod terror....
Har I forøvrigt hørt de danske medier fortæller, om en fyr ved navn Prescott, en amerikaner, som spillede en stor rolle i at opbygge Nazi-Tysklands krigsmaskine? Nej? Han støttede Hitler lige indtil 1942, hvor han blev dømt for at handle med fjenden.
Hans efternavn var Bush, og han er den nuværende præsidents bedstefar.
Og måske er det passende at slutte med et citat fra Hitler:
'Sejrherren bliver aldrig spurgt, om han fortalte sandheden.'
Alt hvad jeg har sagt i dag, kan der læses meget mere om på www.CensurNyt.dk