Hvorfor skal vi give Israel særlige økonomiske fordele, sådan som EU gør. Drop EU´’s støtte til Israel

af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten
Palæstinensernes desperate situation, og den daglige israelske undertrykkelse er en kilde til daglig frustration. Stort set intet flytter sig i den konflikt, i hvert fald ikke i den rigtige retning.
Israel kan slippe afsted med hvad som helst så længe de har opbakning fra USA's regering, og så længe EU lunter i hælene på supermagten. Derfor gælder det om at finde de krav, som kan bruges til at lægge pres på Israel.
Det er efterhånden temmelig åbenlyst, at det politiske establishment i Israel ønsker at begrave idéen om en levedygtig palæstinensisk stat. Denne hårde kurs vil de forfølge så længe det ikke har omkostninger.
Så opgaven må være at vise dem, at det har konsekvenser. Hvorfor skal vi for eksempel fortsætte med at give Israel særlige økonomiske fordele, sådan som EU gør på handelsområdet?
Som de øvrige nationale parlamenter i EU, tiltrådte Folketinget i 1996 den såkaldt associeringsaftale, der gav israelske varer lettere adgang til EU, og da EU er Israels vigtigste handelspartner, er det ikke ligegyldigt.
Ifølge aftalen skal begge parter overholde menneskerettighederne og demokratiske principper, ellers kan aftalen sættes ud af kraft. Det gør Israel ikke, og gjorde det heller ikke da aftalen blev underskrevet. Men dengang lød det fra mange i Folketinget, at dialogen med Israel, der ville blive intensiveret gennem aftalen, ville være den rigtige vej til en løsning på konflikten.
Men det er svært at hævde, at det siden er gået i den rigtige retning, og kritiske udtalelser fra EU'’s Ministerråd kan Israel hurtigt ryste af sig.
Derfor må vi ud af passiviteten. Og derfor var det trist at opleve hvordan et flertal den 2. juni i Folketinget fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti afviste Enhedslistens forslag om at få aftalen suspenderet.
Det var måske forudsigeligt, at de ikke ønskede at støtte Enhedslistens forslag. Men problemet er, at ingen fremlagde et alternativ til, hvad der så burde gøres. Derfor en opfordring til regeringen, Socialdemokratiet og de radikale om at bruge lidt af sommeren til i det mindste at komme op med noget bedre.