Regeringen har siden de kom til konsekvent nedprioriteret arbejdsmiljøet
fra arbejdsmiljøudvalget i SiD - afd. A
Arbejdsmiljøreformen er endnu et eksempel.
Arbejdstilsynet skal nu lave 'sikkerhedstjek' på alle virksomheder. Problemet er bare, at der kun er halvanden time til rådighed pr. virksomhed pr. år! Hvordan skal de kunne undersøge for eksempel skiftende arbejdspladser - byggepladser og lignende?
Regeringen vil af med Arbejdstilsynets mulighed for at give påbud og i det hele taget at kontrollere virksomhederne. Fremover skal Arbejdstilsynet vejlede og rådgive virksomhederne.
Vores erfaringer viser, at det tit er truslen om påbud og bøder fra Arbejdstilsynet, som får virksomhederne til at gøre noget alvorligt ved arbejdsmiljøet.
Der skal indføres en smiley-ordning som fortæller om virksomheden er god eller dårlig.
Idéen er god nok, men kun hvis den offentliggøres på arbejdspladsen, så alle kan se hvordan miljøet er her.
Hvis der er orden i arbejdsmiljøet vil virksomhederne gerne bruge det i deres markedsføring. Hvorfor skal det så ikke frem, hvis der ikke er i orden??
Herudover er der forringelser i form af.......
* BST pligten fjernes.
* Ingen valg af sikkerhedsrepræsentant på små arbejdspladser under ti ansatte.
* Aftaler på arbejdsmiljøområdet.
* De administrative bøder fjernes ved overtrædelser af arbejdsmiljøet.
* Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse forringes.
* Arbejdstilsynet tid til opsøgende kontrol forringes.
SiD siger til Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale: I får en smiley der vender munden nedad for denne reform.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278