03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Væk med nærheden

Væk med nærheden

Onsdag, 09. juni, 2004, 00:00:00

Dansk Folkeparti følger i Venstres fodspor med deres købmandsbaserede politik væk fra det nære samfund med god kontakt mellem mennesker.

af Kai Dalsgaard, Grønne Demokrater, Odder
Til Dansk Folkeparti,
Lukninger af mindre sygehuse har før bragt de lokale befolkninger til samlet - på tværs af partiskel - at protestere overfor amternes selvrådige indgreben.
Nu vil man fra regeringens side gå endnu videre og lukke de små skadestuer og andre akutte beredskaber i tyndt befolkede områder, når planerne om de store sygehusregioner skal føres ud i livet. Er det Dansk Folkepartis politik at ofre de mest udsattes tryghed ved de små skadestuer for at køre dem til de store hospitaler med længere kørselsafstand for de skadelidte?
Hvis det er tilfældet er der vel også opbakning fra Dansk Folkeparti til nedlæggelse af plejehjem og små skoler i forbindelse med de større kommuner? Dermed følger Dansk Folkeparti i Venstres fodspor med deres købmandsbaserede politik væk fra det nære samfund med god kontakt mellem mennesker.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jun. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp