Både Venstre og Konservative peger på den kommende EU-forfatning som vejen mod afskaffelse af landbrugsstøtten. Men forfatningen cementerer EU´s urimelige landbrugspolitik.
af Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen
Under forhandlingerne i konventet, hvor der blev arbejdet på udkastet til EU-forfatningen, foreslog jeg, at målsætningen for EU's landbrugspolitik skal være 'at sikre et erhverv, der kan klare sig uden støtte og toldmure'. Uden denne ændring stadfæstes EU's urimelige landbrugspolitik med forfatningen.
Jeg fik foretræde for Folketingets Europaudvalg og opfordrede der regeringen og Folketingets partier til at tage mit forslag op. Dengang var ingen tilsyneladende indstillet på at gøre noget. Det er grotesk, at de samme partier i dag bruger afvikling af landbrugsstøtten som argument for forfatningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278