Reagans militaristiske politik bragte ikke en afslutningen på den kolde krig, men bragte verden ud på randen af atomragnarok, skriver amerikansk historiker.

af Lawrence S. Wittner.
Det er en almindelig opfattelse - især blandt sejrsikre Republikanere, at Ronald Reagans aggressive retorik og militærpolitik forbedrede forholdet mellem Sovjet og USA og ledte til afslutningen på Den Kolde Krig.
Dette eventyr varmer sikkert hjerterne hos dem, der tror på effektiviteten i militær oprustning og krig, men det har kun lidt at gøre med virkeligheden.
I realiteten var forholdet mellem USA og Sovjet fuldstændig dybfrossen frem til starten af 1985. Skræmt af Reagan-administrationens atomvåben-opbygning og åbne tale om atomkrig satte Sovjet fart på styrkelsen af sin egen militære magt.
Den nye Sovjetiske leder Yuri Andropov konkluderede, at 'man får ikke fred med imperialisterne ved at bede om den. Freden kan kun opretholdes ved at forlade sig på de sovjetiske væbnede styrkers uovervindelige magt.
Som svar på USA opstilling af missiler i Europa i december 1983 afbrød Kreml våbenkontrolforhandlingerne, og genoptog opstillingen af SS20 atommissiler, som ellers var blevet stoppet. SS23 atommissiler blev opstillet i Østtyskland og Tjekkoslovakiet, og sovjetiske atomubåde sejlede tættere på USA's kyster. Kreml øgede militærbudgettet med 45 procent i den kommende fem-årsplan.
Reagans tale fra marts 1983 om 'Ondskabens Imperium', vakte voldsom bestyrtelse i Sovjetunionen mindes den tidligere generel Vladimir Slipchenko. Han siger:
'De væbnede styrker udnyttede dette som en begrundelse for at starte meget intensive øvelser og forberedelse af en krigssituation. Vi afholdt enorme strategske øvelser. Det var de første øvelser, hvor vi for alvor afprøvede vores mobilisering. Vi øvede os ikke kun i landkrig. Vi trænede også anvendelsen de strategiske våben. Så for militæret var den tid, hvor vi blev kaldt det onde imperium faktisk god og brugbar, fordi vi skabte en høj grad af parathed. Vi trænede også situationer, hvor en konventionel krig udviklede sig til en atomkrig.
Sovjetiske ledere, som var rædselsslagne på grund af Reagan-administrationens forberedelse af et atomart første-angreb på landet, var tæt på at udløse en atomkrig. I november 1983 - under NATO-øvelsen 'Able Archer' (Den gode bueskytte) følte den rystede, sovjetiske regering sig overbevist om, at USA forberedte et atomangreb på landet under dække af øvelsen.
Som følge heraf blev de sovjetiske atomslagstyrker sat i alarmberedskab. I kommandocentralerne gennemgik man målene og våbnede blev gjort klar til affyring.
'Verden blev ikke udsat for et atom-ragnarok', fastslår Oleg Gordievsky, som var amerikansk efterretningsagent inden for KGB. 'Men under 'Able Archer' i 1983 kom det frygtindgydende tæt på'.

Lawrence S. Wittner, lærer i historie ved State University of New York. Hans artikel er oversat i uddrag af Arbejderen.