Det er da uansvarligt, at skabe et enstrenget arbejdsformidlingssystem uden at inddrage erfaringerne fra de forsøg der allerede er sat i værk

af Claus Andersen, Århus
Mange mennesker skifter job hvert år. Der er cirka 800.000 jobåbninger hvert år, hvor mennesker skifter job, bliver ledige eller bliver beskæftiget igen. De administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen for cirka 450.000 mennesker udgør knap syv en halv milliarder kroner.
Men det er tankevækkende, at kun seks procent formidles via Arbejdsformidlingen (AF). 60 til 80 procent af alle jobskift eller ansættelser sker via netværk og 'trække på nogen, der kender nogen eller ved noget om noget' (kilde: Margrete Bak, Solo JobDesign Århus). Det gælder ikke det offentlige, hvor alle job skal annonceres.
Det er tankevækkende for de mere end 800.000 mennesker, der er på overførselsindkomst og måske på vej til at miste både deres sociale- og faglige netværk. De oplever desuden, at deres faglige kompetencer går tabt og de får de problemer med at vedligeholde deres fag. Det slider ikke at have noget arbejde. Arbejde giver selvtillid og selvrespekt.
Før var arbejde en nødvendighed for livets opretholdelse, men betragtes i dag som selve livet. I dag er det mere betydningsfuldt, hvad man er, end hvem man er og det ikke at have arbejde betragtes, som en sygdom der skal kureres.
Misbrug af løntilskudsjob
Heldigvis har beskæftigelsesministeren et columbusæg: Jobtræning. Ministeren har en plan. Med inspiration fra succesen i Århus i efteråret har AF indledt en kampagne 'Joboptimisme - ti uger - flere i job'. Flere i jobtræning.
Målet er 4000 ekstra løntilskudsjob. I følge ministeren kommer langt flere i varigt arbejde med tilskudsjob og praktik end folk under uddannelse og så skal man jo ikke foragte, at det koster to en halv gang så meget at have folk i uddannelse.
Han skal dog lige forklare SF, hvordan almindelige arbejdspladser forsvinder i kommunerne og genopstår i form af løntilskudsjob og aktiveringspladser. Han skal lige tjekke ægget for salmonella efter EU har gjort ordningen mere besværlig med krav om folk med løntilskud mindst skal have et års beskæftigelse. Han skal lige have nogle eksempler fra Dansk Metal og SiD om deres påstand nu er korrekt, at Arbejdsformidlingen tilbyder virksomheder at få løntilskud til ganske almindelige job. Der er medlemmer i Dansk Metal der selv, via deres netværk, har fundet et ordinært ustøttet arbejde, og så efterfølgende blevet præsenteret for et dokument, der konverterede dette job til jobtræning.
Eller kig på AF's egen jobbank Jobnet, hvor man kan se, at mere end 1400 job på landsplan er opslået som løntilskudsjob. Måske skulle ministeren også kigge lidt på de skrækeksempler på lovstridig kommunal aktivering og kassetænkning vi så i Bodum sagen og i sager i Hobro og Svendborg. Måske tænke lidt over problemerne med praktikpladser. Praktikpladser er den optimale løsning, men der er ikke nok til at efterkomme behovet og det vil især ramme andengenerationsindvandrere, hvor flere vil ryge ud af uddannelse og arbejdsmarkedet.
Det er da en dårlig idé at afskaffe skolepraktikken. Og jobtræningspladser er jo heller ikke nemme at finde i en tid med stor arbejdsløshed. Hvorfor så forhindre de ledige, med underlige begrænsninger, i at bevare deres kompetencer? Det er vel meningsfuld aktivering, at de ledige er opkvalificerede, når beskæftigelsen igen stiger? Det er ikke smart at sætte dem bagerst i job-køen.

Kommunerne fører sognerådspolitik
Det nuværende arbejdsformidlingssystem har spillet fallit og er endt i bureaukrati og kontrol af de ledige. De ledige skal møde et enklere, anstændigt, respektfuldt og mere tilgængeligt system.
En løsning er måske det enstrengede arbejdsformidlingssystem, én dør og ét system med fælles visitation og fælles kontakt til virksomhederne. Skal det så være statsligt eller kommunal forankret? Kommuner, der bliver kritiseret for sognerådspolitik og uensartet aktivering eller AF, hvor mindre end hvert tredje ledige job kommer til AF's kendskab.
Det er da uansvarligt at skabe et enstrenget arbejdsformidlingssystem i turbofart uden at inddrage erfaringerne fra de 10-12 forsøg med fælles Jobcentre, der allerede er sat i værk. En del af indsatsen på arbejdsmarkedet skal desuden udliciteres til private aktører, der er seks gange dyrere end hvis jobformidlingen blev hos AF. Så må vi da håbe de lediges jobmuligheder også øges seks gange? En undersøgelsen fra A-kassernes Samvirke viser ellers, at 76 procent af de ledige, der har fået job efter et kontaktforløb hos en privat aktør mener, at forløbet var ubrugeligt.
Et columbusæg er en enkel løsning, men som Piet Hein sagde: 'Problemer som ved løsning vokser, er livets sande paradokser.'