Når Birgit fra Vanløse anklager mine (KPiD) og DKP/ML´s ledelsesmedlemmer for ´Gammeldags patronisering og magtanvendelse´ så bliver jeg sgu gal. (arbejderen 15 juni 2004), For så rammer hun mig personligt og partimæssigt
af Rikke G.F. Carlsson, medlem af KPiD
Vores kongres har pålagt vores ledelse et meget klart mandat, som jeg i partidemokratiets navn forlanger bliver overholdt. Jeg har stor respekt for DKP/ML's medlemmers vurdering af mandat og grundlag. Og samme respekt for det mandat jeres medlemmer må have vedtaget på jeres kongres i DKP. Derfor har jeg heller ikke travlt med force tingene igennem. Alle skal komme hele ud på den anden side, og gerne klogere og stærkere.
Imens ledelserne forhandler det økonomiske og teoretiske grundlag, kører sammenlægningsprocessen også lokalt, både skolingsmæssigt og ligeså vigtigt, også i handling. Her kan jeg heller ikke genkende denne arbejdsgiver/læreagtige metode som du omtaler. Her er intet galt med arbejdsmiljøet eller klimaet.
Vi skaber selv klimaet/arbejdsmiljøet i handling, dette kan ikke besluttes oppefra, hverken af dig eller de andre ledelsesmedlemmer. Det skabes af medlemmerne. Vi har viljen og gejsten, fordi vi vil et ægte demokrati, der ikke ligner det pseudodemokrati der er i vores samfund. Fordi vi vil en ægte respekt for mennesket og medlemmet.
Engang sagde Che om partiets udadvendte ansigt: Partiet går i dine sko. Det har jeg altid prøvet at efterleve - men jeg vil ikke trædes på af dine, Birgit. Ret din vrede udad, til konstruktiv udadvendt politisk kamp, ikke indad mod dine kampfæller.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278