Vil EU projektet være til gavn for den almindelige danske lønmodtager, spurgte vi os selv i 1972?

af Jens Hammer, tillidsmand på Smurfit Neopac Randers og bestyrelsesmedlem i SiD Grafisk Randers/Århus.
Vi havde en model i Danmark og Skandinavien kendetegnet ved: Offentlig ejet infrastruktur, skattefinansieret social sikkerhed, høj organisationsprocent på arbejdsmarkedet samt kollektive overenskomster.
I det meste af det øvrige EU kunne vi se: Privat ejet infrastruktur, forsikringsprincippet på det sociale område, lovgivning, individuelle aftaler og lav organisationsprocent på arbejdsmarkedet
Kunne begge principper leve side om side? Vi mente, at den skandinaviske model ville komme til kort og advarede i 1972 om rækkevidden.

Skræmmebilleder eller realitet I
Hvis vi i 1972 havde hævdet, at om godt 30 år ville der være:
* En unionsforfatning med præsident og udenrigsminister
* En unionshær (som vi indtil videre står uden for)
* Fælles retspolitisk på forskellige områder, og et unionspoliti under opbygning
* Privatisering eller forberedt privatisering af hele den danske infrastruktur, energisektoren, togdrift, busser, telekommunikation, postvæsen
* En ØMU som Danmark indtil videre står uden for, men som påvirker den økonomiske politik i hele EU, og begrænser mulighederne for at bekæmpe arbejdsløshed
* Skattepolitik
* Indgriben i dansk arbejdsmiljø. For eksempel retten til at forbyde visse kemikalier
* Indgriben i dansk forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed, for eksempel forbud mod visse tilsætningsstoffer og forbud mod GMO
* Blande sig i danske forhold med hensyn til: efterløn, fleksibel arbejdstid, overførselsindkomster, lønniveauet for ufaglærte. Indtil videre kun som anbefalinger, men kan let blive krav eller nødvendiggjort af den frie bevægelighed af arbejdskraft
- ja, såvar vi blevet beskyldt for at bruge skræmmebilleder.
Hvis vi i dag påstår, at vi om 20 år er del af en europæisk føderalstat, der optræder internationalt som stormagt med en stormagts militære muskler bliver det også kaldt fri fantasi og skræmmebilleder.

Skræmmebilleder eller realitet II
Virkeligheden viser noget andet. Udviklingen drives af rendyrket nyliberalistisk politik i unionen. Et fuldstændigt frit indre marked for varer, kapital og tjenesteydelser.
Efter total privatisering af infrastrukturen kommer turen til service og tjenesteydelser. Murbrækker er 'servicedirektivet'.
Direktivet er ikke endeligt udformet, men der lægges op til, at virksomheder i andre lande kan udføre arbejde i Danmark efter de betingelser, der gælder i hjemlandene. Kontrol af arbejdsmiljø, lønforhold, pension m.m.
Det vil fuldstændigt undergrave de danske lønmodtageres vilkår. Argumentet er at sikre billigere tjenesteydelser. Hvordan får man billigere service, når lønnen på dette område er den helt store omkostning for virksomhederne? Lavere løn ved at bruge den laveste fællesnævner i det udvidede EU.
Næste skridt bliver sandsynligvis privatisering af omsorg, pleje og sygehusvæsen.