USA´s blokade forhindrer Cuba i at købe medicin til behandling af kræftsyge børn. Blokaden koster menneskeliv.
af Sven-Erik Simonsen
USA's blokade mod Cuba har kostet det cubanske samfund enorm lidelse og enorme summer.
Den cubanske regering har beregnet, at blokaden har kostet Cuba omkring 70 milliarder dollars i de 42 år blokaden har eksisteret. Udgifter som skyldes, at Cuba ikke har kunnet købe og sælge på det amerikanske marked, som traditionelt og geografisk er det mest logiske.
Cuba har måttet handle med fjerne lande, hvilket har øget transportomkostningerne dramatisk.
USA bruger sin store politiske og økonomiske magt til at tvinge andre lande til at tilslutte sig blokaden mod Cuba. Det betyder at Cuba har haft og har vanskeligheder med at sælge sine eksportvarer og købe det, som landet har brug for.
Det har især været akut siden opløsningen af Sovjetunionen og forandringerne i Østeuropa, hvor Cuba fra 1960 til 1990 havde hovedparten af sin samhandel. USA har siden 1990 strammet blokaden yderligere i en forventning om at kunne tvinge cubanerne økonomisk i knæ.
Blokaden koster 20 Storebæltsbroer
42 år med blokade og en økonomisk udgift på 70 milliarder dollars - svarende til næsten 500 milliarder kroner eller 20 Storebælts-broer - er tal, som kun fortæller lidt om de lidelser blokaden medfører for den cubanske befolkning.
USA's blokade bærer et hovedansvar for at de 11 millioner cubaneres materielle levestandard er ringere end det behøvede at være og lavere end det burde være.
USA's blokade handler om liv og død for mennesker i Cuba.
Et par eksempler kan illustrere bedre end så mange ord.
Visse former for medicin til behandling af kræft produceres kun af medicinalfirmaer i USA. Denne medicin kan Cubas - ellers højt kvalificerede - sundhedsvæsen ikke komme til at købe.
Derfor ser man på cubanske hospitaler børn og voksne med en række kræftsygdomme dø af en sygdom, der kan behandles - der kunne behandles, hvis ikke USA's blokade forhindrede det.
Et andet eksempel:
Cuba købte gennem 1970'erne og 1980'erne pace-makere til sine hjertepatienter hos et firma i Tyskland.
I starten at 1990'erne købte et amerikanske firma aktiemajoriteten i det tyske firma, og derefter kunne Cuba ikke længere købe pace-makere til sit sundhedsvæsen... i hvert fald ikke en periode, indtil man fandt en ny, og dyrere leverandør.
Blokaden strammes igen
Blokaden mod Cuba blev indført skridtvis i starten af 1960'erne.
Siden 1990 er den blevet strammet tre gange: i 1992, i 1996 og nu i 2004. Hver gang var det i et valgår i USA.
Amerikanske præsidentkandidater - og det gælder både Republikanere og Demokrater - sælger sig til de rige, reaktionære - og terroristiske - eksilcubanere i Miami.
Til gengæld for millioner af dollars til deres valgkampagner lover kandidaterne at fastholde og forstærke forsøget på at smadre det selvstændige Cuba.
Denne gang - her i 2004, hvor en af alle tiders værste amerikanske præsidenter står svagt på grund af fiaskoerne og forbrydelserne i Irak og Afghanistan, frygter Cuba, at USA's fjendtlighed kan udvikle sig til en militær aggression mod landet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278