Den 4. juli afholdes et fest- og protestmøde på Enghave Plads i anledning af 60-året for den københavnske folkestrejke i 1944, og i protest mod Danmarks deltagelse i besættelsen og undertrykkelsen af det irakiske folk.

af Anton Nielsen
I sommeren 1944 tiltog spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og den danske befolkning. Den tyske terror tiltog, samtidig med at modstandsbevægelsen gik mere og mere dristigt til værks. Sabotørerne bliver stadig mere effektive. Sådan var situationen i begyndelsen af juni frem til afslutningen af folkestrejken den 4. juli, hvor arbejdet - på Frihedsrådets opfordring - igen blev genoptaget.

Situationen i juni- juli 1944
30. maj: 7 dødsdomme for sabotage.
6. juni: Storstilet sabotage. Sprængning af 'Globus' i Glostrup. Fire tyske skibe sprænges i Svendborg havn.
7. juni: Opråb fra Frihedsrådet i anledning af invasionen i Frankrig. To bliver henrettet.
9. juli: Al bildrosketrafik (taxa) i København forbydes.
10. juni: Den allierede overkommando hylder danske sabotører. Tre bliver dødsdømt.
11. juni: To henrettelser.
22. juni: Riffelsyndikatet sprænges.
23. juni: Otte bliver henrettet. En bliver skudt under razzia.
24. juni: Indførelse af tysk standretsprocedure på Sjælland.
25. juni: Tivoli ødelagt ved Schalburgtage. Forbud mod kørsel med lastbiler fra kl. 16 til kl. 5 i Storkøbenhavn.
26. juni: Spærretid i Storkøbenhavn fra kl. 20. til kl. 5.
27. juni: Erklæring fra Schalburgkorpsets ledelse om, at korpset er uden ansvar for den senere tids talrige sabotageforbrydelser. Demonstrationer og gadekampe i København. Tyske patruljer dræber ca. 10 og sårer ca. 1000 mennesker. 'Gå-tidlig-hjem' strejker på store virksomheder, blandt andre B&Ws arbejdere protesterer i en skrivelse til dr. Best.
27. juni: Tysk advarsel om ikke at opholde sig på gaderne under spærretiden.
29. juni: Spærretiden udsættes til kl. 23.00. Otte bliver henrettet.
30. juni: Alt arbejde nedlægges i hovedstaden - den store folkestrejke begynder.
1. juli: Gas-, vand- og elektricitetsforsyningen i København afbrydes. Tyskerne lægger en blokadering omkring hovedstaden.
2. juli: Opråb til befolkningen fra en række af erhvervsorganisationernes ledende folk om at genoptage arbejdet. Frihedsrådet formulerer folkestrejkens krav.
3. juli: Radioappel til befolkningen fra ledende politikere om at genoptage strejken. Strejken fortsætter.
4. juli: Arbejdet genoptages - efter proklamation fra Frihedsrådet. Københavns befolkning har sejret.
12. juni: Befolkningen i København mindes de 96 faldne fra strejken med to minutters stilhed.

60 år efter
Netop i disse dage er det altså 60 år siden at ovenstående begivenheder udspandt sig. Folket sejrede over besættelsesmagten og deres danske medløbere. 'Istedgade overgiver sig aldrig', sagde man stolt på Vesterbro, som var et af hovedcentrene under folkestrejken. Og det sagde man med rette. Man havde sat alt ind i kampen mod undertrykkerne for Danmarks frihed - og man vandt.
I dag er situationen en anden. I dag er Danmark en besættelsesmagt. Vor tids samarbejdspolitikere har, for at tækkes det amerikanske herrefolk, sendt vort land i krig. Danske soldater indgår i besættelsesmagten i Irak. Unge danske slår, sparker og skyder på menneskene i de irakiske byer. Indførelse af demokrati i Irak kan, ifølge danske officerer, kun ske ved anvendelse af tortur.
Der er derfor mindst to gode grunde til at møde frem på Enghave Plads søndag den 4. juli klokken 13 - 17. Det er både en festdag og en protestdag.
For det første fejrer vi den københavnske befolknings sejr over den tyske besættelsesmagt, og dernæst protesterer vi mod Danmarks deltagelse i besættelsen og undertrykkelsen af det irakiske folk.
Vi kræver alle danske soldater trukket hjem fra Irak og Afghanistan øjeblikkelig.

Mød frem på Enghave Plads søndag den. 4. juli klokken 13.00