Hvis der virkelig skal blive tale om at beskrive modsætningerne under koldkrigen, må forskerne for alvor tage fat på den omfattende ulovlige politiske registrering

af Ole S. Larsen
'Professor Bent Jensen får hovedparten af de penge, der er afsat på finansloven, til forskning i Den Kolde Krig i Danmark,' skrev den højre-liberale avis Jyllands-Posten (8.juni).
Avisen slog også fast at
'På krav fra Dansk Folkeparti har Syddansk Universitet fået en særbevilling på finansloven for 2004 og 2005 til forskning i 'indre danske konflikter under den kolde krig, specielt med henblik på at afdække forholdet til Sovjetunionen'.'
En forskergruppe under professor Bent Jensen, Syddansk Universitet, får 1,7 mio. kr. til over , hvad den liberale avis kalder 'en bred front - politisk og kulturelt - at beskrive og analysere de indre modsætninger i det danske samfund', som fulgte efter Sovjetunionens og dets allieredes sejr over de fascistiske Aksemagter i 1945, hvorefter Europa blev delt i en kapitalistisk og en folkedemokratisk lejr.
Ifølge avisen:tildeles Bent Jensen således fuldt frikøb i to år og professor David Gress fuld løn i et år. Det sker med støtte fra den liberale Fogh Rasmussens regering.
At det bliver professor Bent Jensen, der skal lede den forskning, er ikke noget der gavner troværdigheden. Professor Jensen er kendt for at være næsten ligeså negativt indstillet til kommunismen og Sovjet som han er positivt indstillet til den anden side under den kolde krig.
Hvis denne forskning skal have nogen troværdighed, og ikke bare være et statsstøttet angreb på venstrefløjen, bør den også indrage de borgerlige og reformistiske politikeres rolle, for eksempel statsminister Rasmussens udtalelse om at 'dermed har vi lukket et af de mørkeste og blodigste kapitaler i Europas historie' ved EU-topmødet i København den 14. december 2002.
Statsministeren talte om den såkaldte Jalta-periode fra 1945-89. Ifølge samtlige historikere var Jalta-epoken - fra 1945 til 1989 - den fredeligste periode i Europas nyere historie.
Det er netop denne periode som de statslige forskningbevillinger skal bruges til. Om forskerne vover kritisere den stat og de ministre og partier som har bevilget pengene vil tiden vise.
Hvis der virkelig skal blive tale om at over 'en bred front - politisk og kulturelt' - at beskrive modsætningerne under koldkrigen, så må forskerne for alvor tage fat på den omfattende ulovlige politiske registrering og sortlistning af tusinder af kommunister og andre venstreorienterede, som også fortsatte efter at de borgerligt-reformistiske partier forbød denne registrering af menneskers lovlige politiske aktiviteter i 1968.
Tør forskerne det ?