Statsminister Anders Fogh Rasmussen tog sidste år afstand fra det officielle Danmarks samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

af Erik Pedersen
Han glemte at sige det, men undskyldningerne bør i højeste grad rettes mod en gruppe mennesker, der ikke troede på samarbejde og tilpasning: De internerede fra Horserød-lejren.
Den 22. juni, på årsdagen for den grundlovsstridige arrestation af danske kommunister i 1941, mødtes de endnu engang i Horserød, som de har gjort siden 1945 for at mindes de kammerater, der ikke er her længere.
Og under mindehøjtideligheden ved monumentet for de internerede, gav en stille sommerregn liv til et par strofer fra Morten Nielsens digt:

'Samme motiv... ' Og det svarede fra mange, skjulte munde med en mildhed, som var mistet og fordrevet: 'Vi har nok og stadig nok, som vi kan gi' af. Vi er ord og sol og alt, hvad du har levet. ' ..... Og det blev trygt og varsomt, det at vente med liv som er forfulgt og angst og delt. Enhver, der har forsvaret noget, ved det. Og den, der kæmper, taber aldrig helt.(Morten Nielsen, 'Krigere uden våben', Athenæum, 1946)

Horserød-Stutthof Foreningen, der stod bag arrangementet, beskriver sig selv som 'ikke blot en fangeorganisation, men nok så meget en antifascistisk organisation, som aktivt deltager i kampen mod nyfascisme og krig'.
De har nok og stadig nok, som de kan gi' af......