I disse ulvetider har vi brug for tillid til at kampen for et selvstændigt Danmark er levende og værd at deltage i. Vore kammerater og familiemedlemmer, der sad bag gitrene i Horserød, kæmpede for et frit Danmark, mange mistede livet. Vi skylder dem at fortsætte.

af Ivan Hansen, tidligere modstandsmand, i dag medlem af KPiD
For tiden kører der en serie i det danske fjernsyn. Den kaldes 'Store danskere.'
På trods af at forfatteren til billedet af Asger Jorn fik indsparket nogen uhyrligheder om danske kommunister, er det tydeligt at Jorn fortjente titlen.
Hvor mange 'Store danskere' der kommer i serien ved jeg ikke, men kanoniseringen af landsforræderen Eric Scavenius overværede jeg, og det fik det til at løbe koldt ned af ryggen.
Han blev udnævnt til forfulgt uskyldighed og ophøjet til Helgen, thi han frelste Danmark, ikke alene fra den tyske nazismes rå magtudfoldelse, men forhindrede 'den kommunistiske del af modstands-bevægelsen i at nå sin egentlige målsætning, nemlig at indføre proletariatets diktatur.'
Man mærker hensigten og bliver forfærdelig vred. Det drejer sig, helt tydeligt, om at sætte en kile ind mellem de kræfter, der også i dag fører en uforsonlig kamp for at bevare Danmark på danske hænder.
Også Thorvald Stauning er udnævnt til 'Stor Dansker.'
Desværre fik jeg ikke overværet præsentationen af ham, hvis han altså har været på. Men jeg gætter på, at også denne landsforræder er renvasket, med stort set de samme motiver.

Det er den Stauning, der trekvart år inde i besættelsen holdt en tale i Studenterforeningen, hvor han sagde:
-Det er mit indtryk, at Tyskland har visse planer, der ikke blot sigter efter øjeblikkelige nyordninger, men efter en blivende europæisk nyordning, der skal råde ud i fremtiden. Bedst ville det være, om man roligt og villigt medvirker til den tilpasning, jeg har antydet, når tiden dertil er inde, og den vil ikke være så afskrækkende, som nogle måske synes.
Kammerater og venner det sagde han med fuldt kendskab til Hitlers udryddelseslejre for jøder og mennesker der ikke delte det nazistiske rædselsherredømmes aktiviteter.
Tre måneder senere 22. juni 1941 gav samme Stauning sin justitsminister Harald Petersen ordre til at arrestere alle kommunister, der var registreret i det hemmelige politis register og gav sine socialdemokratiske og faglige organisationer pålæg om, at angive faglige aktive arbejdere, som de formodede havde kommunistiske synspunkter, til politiet.
At det var i strid med den danske lovgivning gav man fanden i, først to måneder senere vedtog man i rigsdagen den lov, som gjorde det muligt at indespærre folk på grund af deres politiske anskuelser.
Den måde man nu er begyndt at kanoniserer den tyske besættelsesmagts medløbere på, har selvfølgelig det formål, at mistænkeliggøre enhver kritik af det bestående politiske system.

Jeg ved godt at historien ikke gentager sig, men man kan altså godt vedtage en lov og ophæve den og så genindføre den 60 år senere. Det er lige netop hvad man har gjort.
Modellen som Harald Petersen formulerede i 1941 genfindes i antiterrorloven, men med et endnu bredere sigte, nu er det kriminelt at være aktiv krigsmodstander.
I 1933 var det rigsdagsbranden i Berlin, som nazisterne selv iværksatte, der gennem kommunistlove legaliserede forfølgelsen, udryddelsen og tortureringen af mennesker. Det var imidlertid kun i en lille del af verden, nemlig det vestlige Europa.
Den 11.september 2001 var det ødelæggelsen af World Trade Center i New York og Pentagon, der legaliserede vedtagelsen af de såkaldte antiterrorlove over hele verden, påbudt af USA, hvor man nu kalder krig for fred og diktatur for demokrati.
Disse loves indhold tilsigter, at kriminalisere utilfredshed med den eksisterende samfundsorden. De kan bruges til at krænke folks private boliger, uden forudgående dommerkendelser og anholde personer alene på formodninger om for eksempel støtte til protester mod forfølgelse af arresterede patrioter eller økonomisk støtte til deres familier.
I tre år har Bush nu ledt efter en der kaldes Bin Laden, som beskyldes for attentatet i USA. Men måske skulle man spørge hvem attentatet og det der er fulgt efter har gavnet.

Det blev ganske vist ikke udført lige så klodset, som Hitlers lejesvende udførte deres mordbrand. Men ser man godt efter kunne der måske findes nogle skumle stier til USA's militære kompleks, hvor de altid mangler efterspørgsel for at sikre profitten.
Utvivlsomt ville det gavne menneskehedens sikkerhed hvis de rette bagmænd bliver afsløret.
Det er ikke alene i Danmark, de politiske forbrydere mod folkets interesser kanoniseres for at styrke tilliden til den kriseramte kapitalisme.
Præsident Bush holdt en begravelsestale for den mest reaktionære og krigsgale præsident i USA's historie, skuespilleren Ronald Regan, hvori han omtalte ham som menneskehedens redningsmand og største personlighed gennem tiderne.
Det tager for lang tid her, at gengive bandittens meritter, men de er værd at læse om i Arbejderen for den 12 juni 2004.
Forståelsen af brutaliteten i USA-imperialismens kamp for at overleve, bliver hjulpet godt på vej af avisens gengivelse fra amerikanske forskeres afslørende arbejde.
Til slut vil jeg gerne ønske os alle sammen til lykke med at Folkebevægelsen mod EU fastholdt tilstedeværelsen i EU-parlamentet. Ikke for mandatets skyld, men for modstandsbevægelsens skyld.
I disse ulvetider har vi brug for tillid til at kampen for et selvstændigt Danmark er levende og værd at deltage i.
Vore kammerater og familiemedlemmer, der sad bag gitrene i Horserød, kæmpede for et frit Danmark, mange mistede livet. Vi skylder dem at fortsætte.
Godt nok har vi mange odds imod os, men det er slut med at slæbe rundt på illusioner, om en fredsduelig kapitalisme. Den dille har de to Rasmussener kureret os for, ved at sende vores ungdom i krig, for at forsvare det demokrati, som alene omfatter kapitalejerne og deres monopoler.
Kampen mod krig og truende fascisme øger mulighederne, for igen at samle kommunister i en slagkraftig organisation.
Når vi kæmper sammen, gør vi de fælles erfaringer, som kan bane vejen for sejr over krigens kræmmere.
Det første skridt på vejen vil blive, at mobilisere det danske folk til at stemme NEJ, ved folkeafstemningen om at underkaste Danmark Fort Europa's forfatning.
Hvert år mindes Horserød- Stutthof Foreningen den ulovlige internering af de danske kommunister i 1941. Her bringes den tale, som Ivan Hansen holdt ved dette års mindehøjtidelighed 22. juni 2004.