04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FN legaliserer besættelse

FN legaliserer besættelse

Fredag, 16. juli, 2004, 00:00:00

Kan man tale om suverænitet i et land som kontrolleres af 160.000 okkupanter? Hvilken ´total suveræn og selvstændig irakisk regering´ er det massemedierne omtaler?

af Sebastian Bestard
Med løfter og pres fra USA/England, blev resolution nummer 1546 om Irak vedtaget af medlemmerne i FN`s Sikkerhedsråd.
Resolutionen legaliserer den ulovlige militære besættelse af landet, og indsættelsen af en irakisk marionetregering udpeget af USA.
I sidste øjeblik sikrede USA sig Ruslands stemme, med løfter om at give dem del i den økonomiske gevinst af kontrakterne for genopbygningen af landet, især indenfor oliesektoren, samt tilbagebetaling af Iraks gæld til Rusland (otte milliarder dollar).
USA's nuværende ambassadør i FN, John Negroponte som har udtalt, at 'denne resolution sikrer en solid irakisk suverænitet' og angående samme resolution, at den 'afspejler den store internationale støtte til et Irak hvor menneskerettigheder respekteres til punkt og prikke', vil snart blive overført til den nye USA ambassade i Bagdad (sammen med flere tusinde 'diplomater') og vil så fremover fungere som en ægte romersk statholder i Irak.
Han har tidligere fungeret som amerikansk ambassadør i Centralamerika, og har haft tætte forbindelser til dødseskadroner og torturbødler.

Marionetregering
Den nye midlertidige 'præsident' i Irak, udpeget af CIA, Sheik Ghazi Al Yawar sagde, at han er meget sikker på, at resolutionen vil betyde 'total suverænitet og en ny tidsalder for et fredeligt Irak'.
Resolution 1546 tillader - og legitimerer - fortsat tilstedeværelse af koalitionsstyrker samt fortsat besættelse af Irak også efter magtoverdragelsen den 28. juni. Og paradoksalt nok deklarerer den ophøret af den militære okkupation fra samme dato. Ifølge den, opsiger den koalitionens midlertidige autoritet i landet, men kontrollen over udenlandske styrker tilfalder fortsat amerikanske generaler.
Samtidig nævnes det i resolution 1546, at den nye regering (udpeget af USA og England og bestående af CIA`s kontakter iblandt pro-vestlige eksilirakere) overtager den - som det formuleres - totale suverænitet'.
Denne marionetregering som kun er baseret på amerikansk militær tilstedeværelse, tillader officielt at udenlandske tropper bliver i landet, for på den måde selv at overleve. FN får ikke nogen magtrolle, men får kun lov til at udføre humanitære opgaver og genopbygningsopgaver (som skal betale det amerikanerne ødelagde under selve invasionen) brandslukningsopgaver med andre ord.
Kan man i så fald tale om suverænitet i et land som kontrolleres af 160.000 okkupanter?
Hvilken 'total suveræn og selvstændig irakisk regering' er det massemedierne her omtaler?

Tropper kan blive
Ifølge resolutionen skal de første frie valg (?) finde sted i januar 2005, som så skal føre til, at et nyt midlertidigt regeringsråd bliver valgt, som så skal udpege den anden midlertidige regering. Den skal så udarbejde landets forfatning, som til sidst skal føre til at landet får en konstitutionel regering den 31. december 2005.
Udenlandske styrkers mandat ophører, når den proces - eller kalenderen for den politiske magtoverdragelse er indfriet - det vil sige når der bliver valgt en konstitutionel regering i december 2005. Dette mandat skal vurderes/gennemprøves, (fornyes/forlænges?) hver 12. måned.
Det nævnes i selve teksten, at den irakiske regering når som helst kan kræve, at de udenlandske styrker forlader landet. Men da Sikkerhedsrådet til hver en tid har magt til at dispensere et sådant mandat, og da USA er permanent medlem af Sikkerhedsrådet, kan dette land til enhver tid vælge at bruge denne vetoret til at blokere for enhver beslutning om at forlade landet.
Den irakiske regering skal ikke have nogen vetoret i sådanne sikkerhedsspørgsmål. Regeringen har selv fraskrevet sig denne ret, således at Pentagon når det behager dem, til hver en tid vil kunne foretage større militære operationer i Irak.

Den daglige kamp
Det nævnes i resolutionen, at den irakiske regering kun skal 'rådføres' hvad angår 'følsomme militære offensive operationer', dette kan så tolkes, som man selv vælger det.
Som den britiske udenrigsminister Jack Straw selv sagde: 'Et begrænset antal udenlandske styrker vil kunne blive på Irakisk grund såfremt en valgt (udpeget?) irakisk regering beder om det'.
Det irakiske folks ægte suverænitet og selvstændighed skal ikke falde som regn fra himlen, men skal være et resultat af den daglige kamp.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jul. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp