Vi opfordrer den danske regering til omgående at kræve muren fjernet, og bruge alle midler for at presse Israel økonomisk og politisk
fra Den Palæstinensiske Union i Danmark
Israel bygger en mur, for at adskille palæstinensere og israelere. Muren går langt inde på palæstinensisk jord, og betyder indespærring af palæstinenserne i separate og isolerede enklaver. En ny form for apartheid.
Den internationale domstol i Haag kender i dag muren for at være i strid med international ret, og kræver den fjernet. Domstolens kendelse bekræfter, at muren er en klar overtrædelse af folkeretten, blandt andet Geneve- konventionen, hvor det fremgår, at besættelsesmagten ikke må foretage ændringer i de besætte områder, som påvirker den oprindelige befolkning levevilkår.
Israel startede med at bygge muren i august 2002 på palæstinensisk jord på det besatte Vestbredden. Som konsekvens af muren lider mere end 500.000 palæstinensere. Skolegang og adgang til sygehuse forhindres. Familier splittes. Økonomien smadres, fordi folk ikke kan komme på arbejde, og produkter ikke kan afsættes. Mange palæstinensiske landmænd har mistet deres huse og jord, som var deres eneste indtægtskilde.
Muren betyder håbløshed og afmagt blandt palæstinenserne. Israels handlinger forstærker voldsspiralen i Mellemøsten.
Den israelske regering har på forhånd sagt, at man er ligeglad med international ret og domstolen i Haag. Derfor må det internationale samfund presse Israel til at nedrive skammens mur.
Den vestlige verden har et særligt ansvar, fordi Israel er økonomisk afhængig af handlen med EU & USA. Hvis man ønsker fred i Mellemøsten, må staten Israel boykottes, indtil Israel følger folkeretten, trækker sig tilbage fra de besatte områder, og giver palæstinenserne deres jord og frihed.
Vi opfordrer den danske regering til omgående at kræve muren fjernet, og bruge alle midler for at presse Israel økonomisk og politisk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278