05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkestyret i SF

Folkestyret i SF

Fredag, 23. juli, 2004, 00:00:00

Margrete Aukens egenhændige beslutning om at tilslutte sig den grønne gruppe (tilhængergruppen af EU) i stedet for den røde gruppe på trods af et flertal i SF´s hovedbestyrelse (og i strid med partiets love) viser med al tydelighed en foragt for demokratiet. Hun vil derfor sikkert føle sig hjemme i EU-parlamentet med alle pamperne dér

af Kjeld Thomsen, København
Men begrundelsen (i Radioavisen) med, at den røde gruppe består af 'gamle kommunister' og at hun derfor ikke vil ind i gruppen virker pinlig, da hendes eget partis udgangspunkt netop kommer fra et kommunistisk parti (DKP).
At der så er kommet en hel del nye kommunister fra det gamle Østeuropa, må så sandelig være hendes eget partis skyld: I var helt vilde med EU's udvidelse.
Aage Frandsen og Pernille Frahm lægger røgslør ud: Det hele er ikke så slemt.
For mig viser det klart, at love og regler i SF gælder for de menige medlemmer, men pamperne er undtaget.
Vi har fået endnu et argument for et nyt og bedre parti på venstrefløjen.
Et pamperfrit parti.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. jul. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp