Det vil være helt utåleligt, hvis dette utrolige kapitel skal lukkes uden det politiske ansvar bliver klarlagt. Ministre og ikke embedsmænd skal undersøges

af Frank Aaen, folketingskandidat for Enhedslisten
I starten af 90'erne skete der en række ulovligheder i forbindelse med krisen i den finansielle sektor. Det utrolige var, at den danske stat deltog aktivt i disse ulovligheder.
Det skete på Færøerne, hvor staten hjalp Danske Bank med at snyde færingerne for en milliard. Siden måtte både stat og bank betale erstatning til færingerne.
Det skete i forbindelse med et par snese bankredninger, hvor staten bevilgede ulovlige skattefradrag til den bank, der overtog en bank, der var truet af konkurs.
Og det skete, da staten hjalp Danske Bank med at sælge værdiløse aktier i forsikringsselskabet Hafnia til pensionskasser og private investorer. Dermed slap Danske Bank ud af nogle lån, der ellers havde givet store tab.
Forløbet har ført til et utal af undersøgelser, senest en undersøgelse af Finanstilsynet. Den seneste undersøgelse er meget mangelfuld, men den viser dog, at i alle de sager, hvor lovgivningen er overtrådt, har skiftende ministre og deres departementer været orienteret, og der er ikke sagt fra, tværtimod.
Undersøgelsen understreger, at Finanstilsynet har søgt at følge regeringens ønsker i de pågældende sager. Alligevel vælger økonomi- og erhvervsministeren kun at pege på embedsmændene, vel vidende, at de på grund af tavshedsbestemmelser reelt er forhindret i at svare igen.
Endelig har denne undersøgelse amputeret sig selv. Heller ikke sagerne om Himmerlandsbanken og Bornholmer-banken inddrages med den begrundelse, at det var mindre banker, men de indgik i et kompleks af bankredninger, hvor finanstilsynet og myndighederne overtrådte skattereglerne ved at tildele skattefradrag for mange hundrede millioner kroner.
Bendt Bendtsen må fremlægge alle de sagsakter i ministerierne, der vedrører de store finansskandaler. Efter så mange år er der ingen saglig begrundelse for at opretholde fortrolighed om disse dokumenter, der kan bringe os nærmere en forståelse af hvordan skiftende regeringerne håndterede disse sager. Det vil være helt utåleligt, hvis dette utrolige kapitel skal lukkes uden det politiske ansvar bliver klarlagt.