05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pres for at få atomkraft

Pres for at få atomkraft

Onsdag, 04. august, 2004, 00:00:00

Der må være andre end folk på Norddjursland, der fik kaffen galt i halsen under den sene tv-avis en torsdag aften i juli. ´Dansk ja til atomkraft´ hed teksten, efterfulgt af chefforsker ved Risø Poul L. Ølgaard, der direkte adspurgt mente, at det første atomkraftværk i Danmark efter hans mening burde placeres på Norddjursland!

af Ruth Dalsgaard, De Grønne, Odder
Nu er det velkendt, at den slags politiske prøveballoner med mellemrum sendes op for at se folks reaktion. Og derfor opfordrer De Grønne befolkningen til at bekæmpe den slags provokationer med det samme.
Der er stærke politiske kræfter, der ønsker, at også Danmark skal løse sine fremtidige energiproblemer med atomkraft, da det er sandsynligt, at olien vil slippe op i vores tid. Det er også derfor, at den nye EU-forfatning, som skal til folkeafstemning i Danmark, indeholder en traktat Euratom, hvori der står, at atomkraften skal videreudvikles og udbredes. Euratom giver for eksempel fordelagtige lån til kernekraftværker. Ved et ja til forfatningen giver man altså grønt lys for atomkraftens udbredelse.
Der findes mange alternativer til atomkraft, og hvis der ofredes lige så mange penge på forskning i solenergi som på kernekraft, ville sidstnævnte hurtigt blive overflødig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. aug. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp