Man kan vel ikke blive voldsomt forundret over artiklen om billig polsk arbejdskraft i seneste nummer af bladet ´Penge og Privatøkonomi´

af Anders Munk, formand TIB Århus
Allerede i overskriften appelleres til griskhed og udnyttelse. 'Polske håndværkere til 60 kroner i timen'.
Enhver i Danmark bør vide, at det ikke er rimelig løn for arbejde der normalt koster det tredobbelte. Men bladet synes altså at det er i orden og en følge heraf må vel være, at arbejdet ikke er mere værd.
Hvad siger de danske arbejdsgivere til denne vurdering?
Desuden er det jo væsentligt mere end polakkerne eller andre østeuropæere er vant til at tjene.
Andre landes elendighed eller mangel på udvikling skal altså bestemme prisen og værdien af arbejde udført i Danmark. Det holder simpelthen ikke.
Der er ingen forskel på denne holdning og de holdninger som i sin tid (og nogle steder stadig) ligger bag slavernes næsten gratis arbejdskraft i blandt andet bomuldsmarker og guldminer.
'De polske arbejdere er mere trofaste og passer deres job,' hedder det videre.
Den virkelige historie er i flere tilfælde, at polakkerne først betaler et stort beløb for at få arbejdet, dernæst betaler de selv for rejsen og når de så heller ikke får løn udbetalt før alt arbejde er færdigt, hvordan skulle de så kunne lave andet end at passe arbejdet.
Det er uanstændigt og det er uanstændigheder der bliver opfordret til i 'Penge og Privatøkonomi'
Udnyttelse og slavelignende tilstande skal åbenbart være grundlaget for at bevare status som velhaver og overmenneske. Nogen bør skamme sig, og hvis man har en holdning om at ville hjælpe de fattige østeuropæiske håndværkere, så betal dem ligesom de danske.