Den 22. juli oplystes i TV-avisen, hvordan skatterne her i Danmark sikrede økonomisk ligestilling. Og at der af de offentlige udgifter nu gik 33 procent til overførselsindkomster

af Herluf Andersen, Jelling.
Der oplystes blot ikke, at det slet ikke var noget nyt. Det er sådanne udtalelser uden konkrete beviser, der virkelig er manipulerende og ikke brugen af konkrete tal.
Udgifterne til disse overførselsindkomster findes nemmest i tiårsoversigterne fra Danmarks Statistik offentlige finanser, og det viser sig, at allerede i 1960 med næsten ingen ledige udgjorde de 39,70 procent af udgifterne og middeltallet for årene 1960 til 1975 viser 35,38 procent og disse 15 år havde vel århundredets laveste ledighed og det var også inden flygtningestrømmen.
Men fra 1975 til 2001 da modtagere af sociale overførsler begynder at stige stærkt og flygtningestrømmen begynder, viser middeltallet kun 29,92 procent af de offentlige udgifter. For at kunne sammenligne med tiden før bruttoficeringen i 1994 er der fratrukket 18 milliarder kroner svarende til pensionisternes øgede skattebetaling efter bruttoficeringen.
Og siden 1987 har overskuddet på vare og tjenestebalancen i gennemsnit hvert år været på 50 milliarder kroner og et kurvediagram på min computer kræver næsten lup, for at kunne se stigning i de offentlige udgifter efter 1994.
Den på alle måder forbedrede samfundsøkonomi er altså ikke nået ud til modtagere af sociale overførsler. Jeg vil ikke påstå, at skatterne ikke medvirker til indkomstudjævning. Men med flere modtagere af hjælp og en faldende andel af de offentlige udgifter og de senere år meget lille vækst i offentlige udgifter, så kan skatterne i hvert fald de sidste 20-25 ikke have medvirket til øget indkomstudjævning.