At ´forbedre menneskets ydeevne´ på basis af genetik og ved hjælp af denne form for medicin, skaber gigantiske kommercielle perspektiver, navnlig fordi vi overlader definitionen af, hvad det vil sige at være menneske,til medicinalindustrien.

af Silvia Ribeiro, ETC-group
Selv om medicinalindustrien forsøger at slå sig op som folkesundhedens skytsengle og ofte påstår, at man gør sig de kraftigste anstrengelser for at finde kuren mod de sygdomme, der plager menneskeheden, forholder det sig i virkeligheden sådan, at langt størsteparten af virksomhedernes aktiviteter består i at producere og sælge medicin til raske mennesker.
Man følger med andre ord en logik, der siger, at patienter, uanset om de bliver helbredt eller dør, under alle omstændigheder holder op med at være kunder. Raske mennesker repræsenterer derimod flertallet og kan desuden altid få det en lille bitte smule bedre. Specielt hvis man begynder at manipulere med opfattelsen af begrebet 'normalt'.
Ifølge statistikker fra USA udgjorde produktionen af medicin til sukkersyge i året 2000 en værdi af 2,9 mia dollars, mens salget af 'slankekure' løb op i 33 mia dollar; salget af præparater mod sygdommen Alzheimer anslåes at udgøre 3,6 mia dollar, men medregner man den såkaldte 'intelligente' eller 'kognitivt forbedrende' medicin, der påstås at styrke hukommelse, koncentrationsevne, fjerne træthedsfornemmelser osv., solgtes der i 1995 for 94, 5 mia dollar. Lægeordineret medicin, der skal afhjælpe potensproblemer, solgte for 70 millioner dollar i år 2000, mens præparatet Viagra alene årligt sælger for mere end 1,1 mia dollar. Som en følge af denne 'succes' er en lang række lignende præparater blevet markedsført under mottoer som: 'Det er ikke beregnet på dem, som ikke kan, men på dem som vil lidt mere!'

Gammelt koncept på nye flasker
Medicinalindustriens begejstring over at sælge medicin til raske mennesker har en lang forhistorie.
Parke Davis (det nuværende 'Pfizer') brugte i 1892 en 240 sider lang afhandling til at forsøge at overbevise læger om fordelene ved at anvende kokain; 'Bayer' var blandt de tidligste tilhængere af amfetamin, og er i øvrigt den virskomhed som markedsførte både 'aspirin' og heroin mens 'Sandoz'(det nuværende 'Novartis') opfandt LSD. I midten af det 20.århundrede var det almindeligt at den farmaceutiske industri blandede afhængighedskabende medicin som barbiturater og amfetamin i diætmedicin for dermed at fastholde patienterne som forbrugere.
Selv om produkterne er ændret, fortsætter tankegangen med at være den samme. Under det nye koncept: 'forbedring af menneskets ydeevne' eller 'personlig medicin' er der i virkeligheden blot tale om ny indpakning, der stadig kaster gigantiske udbytter af sig.
Grundlaget består i 'genomet', dvs 'landkortet' over levende organismers gener og viden om disses funktioner, f.eks. om den mulige sammenhæng mellem gener og disposition for særlige sygdomme.
Man har allerede på nuværende tidspunkt registreret hundredevis af gener, der har sammenhæng med diverse sygdomme. Større eller mindre modstandskraft måles på de genetiske variationer, der er fællestræk for individer af den samme art. Det er for eksempel tilfældet med mennesker, hvilket har ført til en 'genetisk jagt' på de grupper af mennesker, som af geografiske, historiske eller kulturelle årsager, fortsat råder over særlige gener - og der er i store træk tale om de oprindelige befolkninger.

På monopolernes præmisser
Forskning i genomet har, i stedet for at være et videnskabeligt anliggende, i overvældende grad været domineret af de multinationale selskabers kommercielle interesser. For tiden er 42 procent af den bioteknologiske og 'genome' sektor på verdensplan kontrolleret af kun 10 firmaer med tæt tilknytning til medicinalindustrien.
Muligheden for at udvikle medicin med forbindelse til visse gener giver teoretisk mulighed for at kunne opfinde 'personligt designet medicin' til den enkelte kunde. Det kræver dog at man udleverer sit 'genetiske visitkort' til medicinalindustrien - og det åbner op for etiske problemer i form af 'genetisk diskrimination'.
At 'forbedre menneskets ydeevne' på basis af genetik, og ved hjælp af denne form for medicin skaber gigantiske kommercielle perspektiver, navnlig fordi vi overlader definitionen af, hvad det vil sige at være menneske, til medicinalindustrien. Fra nu af er der intet, som vil være 'normalt'; man vil altid kunne få sin menneskelige ydeevne 'forbedret' ved at købe medicinalindustriens produkter.
Det er ikke muligt at adskille den videnskabelige forskning fra den kommercielle og industrielle sammenhæng, fordi langt størsteparten af denne forskning finansieres af de multinationale medicinalfirmaer. Et eksempel: Det mexicanske 'Nationale Institut for Genomen Medicin', (INMEGEN), har tætte forbindelser til de multinationale selskaber, f.eks. via organisationen 'Funsalud', der er sammensat af repræsentanter fra verdens største medicinalfirmaer. I en folder fra 'Funsalud' med titlen 'Muligheder for medicinalindustrien i INMEGEN ', tilbyder INMEGEN at stille sine '60 forskellige etniske grupper' til disposition for medicinalindustrien, hvilket ifølge folderen skulle 'give et solidt grundlag for en succesrig udvikling af genbaseret medicin i Mexico'.

ETC-group er en nordamerikansk- mexicansk NGO specialiseret i bio- og genteknologi (se www.etcgroup.org).
Silvia Ribeiro er uddannet journalist, og har været engageret i miljøkampagner i Uruguay, Brasilien og Sverige. Hun bor i dag i Mexico, hvor hun er en af lederne i ETC-group. Hendes artikel har tidligere været bragt i det mexicanske dagblad 'LA Jornada'.