Hvis vi skal sikre alle børn lige muligheder til uddannelse, så er det ikke en tilstrækkelig målsætning, at den lokale skole afspejler lokalområdet. Social og etnisk fordeling i København

af Jakob Hougaard, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne
Den etnisk og sociale polarisering af de københavnske skoler skal brydes. Det er helt uacceptabelt, at københavnske børn og unge ikke har lige muligheder til uddannelse og at en del af børnene forlader folkeskolen uden det nødvendige fundament til videre uddannelse og beskæftigelse.
Jeg mener, at vi skal forfølge en vision for det fremtidige københavnske uddannelsessystem, som går ud på, at børn og unge skal sikres klare rettigheder. Børn og unge skal have ret til at gå i skole, hvor de andre elever har forskellige social og etnisk baggrund, og særligt børn og unge med indvandrerbaggrund skal have ret til at gå i skole, hvor de kan lære andre danske børn at kende.
Vi har allerede taget det første skridt i denne retning. Socialdemokratiet har sammen med SF, Radikale og de konservative afsat fem millioner kroner til en særlig københavnsk model, som sikrer en bedre etnisk og social fordeling af børn og unge i de københavnske skoler. Forslaget er netop sendt i høring.
Kernen er såkaldte 'magnetskoler', som er et initiativ vi har store forventninger til. Målet er at hjælpe med til at skabe en mere hensigtsmæssig klassesammensætning ud fra sociale og sproglige kriterier samt at bidrage til at gøre 'upopulære' skoler mere populære.
Vi støtter kampagner og opsøgende arbejde, for valget af folkeskole er i høj grad afhængig af forældrenes tillid og opbakning. Vi støtter den særlige københavnske model, hvor der reserveres pladser til tosprogede børn på de populære skoler. Det er vores opfattelse, at forældre til tosprogede elever også ønsker større frihed i forhold til valg af skole.
Magnetskoleprojektet kan ikke stå alene og er ikke det endelige svar på hvorledes, vi opnår en mere attraktiv folkeskole i København, men startskuddet i en længere proces. En proces som det er afgørende, at de enkelte skoler inddrages tidligt og aktivt i. Men også en proces hvor det er vigtigt, at ikke kun skolen deltager, mange andre lokale aktører for eksempel fritidstilbud og pasningsordninger bliver afgørende medspillere for at opnå de ønskede resultater.
Vi imødeser derfor mange høringssvar fra skoleverdenen, der også vil belyse problemer, som de enkelte skoler ser, også gerne i forhold til for eksempel søskendehensyn, skoledistrikter eller kapacitet.
Folkeskoleloven betyder, at den københavnske strategi baserer sig på frivillighed, da skolernes indskrivning i dag er meget lidt reguleret. Hvis vi skal sikre alle københavnske børn og unge lige muligheder til uddannelse, så er det ikke en tilstrækkelig målsætning, at den lokale skole afspejler lokalområdet, for mange lokalområder er stærkt socialt belastede og har en stor andel af indvandrerfamilier.
Hvis der skal ændres på dette, eksempelvis ved at give kommunen mulighed for i højere grad at regulere indskrivningen i de enkelte skoledistrikter, så kræver det en egentlig lovændring.