For en uddannelse, der skal levere stabil og smørende olie til samfundssystemet, og dermed sikre dets kontinuitet, er viden om samfundsmodsætninger ikke gavnlige.

'...der findes en grad af søvnløshed, af drøvtygning, af historisk sans, der skader det levende og til sidst får det til at gå til grunde,' skrev Nietzsche i sit skrift Historiens Nytte..
Det er virkelig højeste mode at teste børn og unge på deres viden. Læsning og regning i børnehaveklassen, folkeskole og gymnasiet. Også unge på Aarhus Universitet bliver testet. Og ak - hvilket resultat!
Det handler om historie. Universitet har testet 192 studerende på 2. semester på Statskundskab. Undersøgelsen er gennemført af lektor og studieleder Gorm Harste på instituttet. Testen indgår i Aarhus Universitets høringssvar til den nye gymnasiereform.
Det man ville måle var deres historiske sans eller det som Harste kalder 'de basale forhold inden for historie.' Og hvad er så det? Hvor mange indbyggere er der i Bruxelles? Hvor mange indbyggere har USA? Nævn en vigtig verdensbegivenhed i 1956? Hvad hed den franske økonom, der var ledende i Kul- og Stålunionen? 32 spørgsmål fra alle tider og alle steder af verden.
Undervisningsminister Tørnæs's reaktion var:
- Vi allerede har strammet op på historieundervisningen i folkeskolen for at styrke den kronologiske viden.

Lad det være sagt med det samme. De lange linier i historien er vigtige at holde styr på. Det er jo en afgørende historisk sans, at samfundene ændrer sig, og at det sker i ryk. Lige så vigtigt er det at få styr på de generelle drivkræfter i historien.
For marxister - for hvem netop historien er uomgængelig - er drivkraften i historien ikke blot den selvopfyldende godhed i internationale organismer som NATO, OECD og EU. Netop om dem var der flere spørgsmål til de studerende på statskundskab.
Historien er heller ikke blot den uendelige række af 100-årskrige, 30-årskrige og verdenskrige. Derimod er det afgørende, at historien i markant grad udvikler sig af modsætningerne i samfundet. For en uddannelse, der er udset til at levere stabil og smørende olie til samfundssystemet, og dermed sikre dets kontinuitet, er viden om samfundsmodsætninger ikke nyttig. De er der, men de skal håndteres via krisemanagement.
Selv om Tørnæs taler om kronologi, mener hun en lang række af begivenheder med deres egen selvfølgelighed, der kommer efter hinanden som perler på en snor, der er spundet af den kristne kulturarv. Der er her, at Nietzsches påpegning af drøvtyggeriet er på sin plads. Som om historien er lagt fast omkring en enkel fortælling, der kan gentages.
De stillede spørgsmål siger noget om dem der spørger. Der var mange andre spørgsmål der kunne være stillet. Hvor stod det afgørende slag under Anden Verdenskrig? Hvornår blev USA Guds eget land? Hvor stor er verdens arbejderklasse? Hvor mange dør af sult og sygdomme, som nemt kunne være undgået? Hvornår blev det bevist, at EU er en kanon fordel for det danske folk?
Formentlig vil andelen af rigtige svar på disse spørgsmål ikke være højere end dem, som instituttet fik på spørgsmålene i undersøgelsen. Men måske kunne de være med til at skærpe den historiske sans hos de studerende på statskundskab som for manges vedkommende ender som politikere eller i departementerne på Slotsholmen eller i Bruxelles, der i onsdags sidste år havde 1.006.200 indbyggere, der er fordelt på 161 km2. Der er over 30.000 ansatte i EU-systemet svarende til cirka 186 per km2.