Da Puerto Ricos basketball-hold vandt over USA ved Ol handlede det ikke først og fremmest om medaljer.
af Jose A. Cruz, Peoples Weekly World
Puerto Ricos sejr over USA's olympiske basketball hold blev fejret vildt i Puerto Rico. Nederlaget med scoren 92 mod 73 blev erklæret historisk i pressen fordi USA kun har tabt tre gange ved alle Olympiske Lege, og dette nederlag var det første siden professionelle spillere kom på banen i 1992.
Men hvorfor nu så stor glæde? Det betyder jo ikke nødvendigvis en medalje til Puerto Rico.
I virkeligheden betyder det meget mere. På trods af at være en amerikansk koloni udtrykker sejren: 'Vi er en nation'. Sejren blev en kilde til national stolthed, selv for de, som ikke kæmper for Puerto Ricos uafhængighed fra USA, som overtog øerne efter Spanien i forbindelse med den Spansk-Amerikanske Krig i 1898.
Hjemme i Puerto Rico definerer de politiske ledere på højrefløjen, som ønsker at ø-nationen skal annekteres som en delstat i USA, puerto-ricanerne som en etnisk gruppe. Et overvældende flertal af puerto-ricanerne har afvist denne holdning.
Højrepolitikernes forsøger på at ødelægge alt, hvad der smager af en selvstændig nation: De har ændret menuen i skolerne fra puerto-ricansk til amerikansk mad. De har forandret kommunernes navne (fra spansk) til engelsk. Behandlingen af spørgsmålet om sport-optræden er den samme.
I Puerto Rico handler kampen for sportslig frihed ikke kun om at holde regeringen og det politiske etablissement væk fra at blande sig i sportsudøvelsen. Det handler også om at skabe en national sportsudøvelse, som er fri fra kolonimagten USA.
Puerto Rico organiserede sin egen Olympiske Komite i 1948, men den blev ikke fuldt ud anerkendt af den Internationale Olympiske Komite (IOC) før i 1958. Puerto Ricos Olympiske Komite (COPR) har demonstreret en stærk vilje til uafhængighed fra amerikanske pres og kontrol. Puerto Rico deltog således i 1980-legene i Moskva, selvom USA boykottede legene.
For puerto-ricanere er deltagelse i internationale sportsbegivenheder en bekræftelse på deres egen nationalitet; på samme måde, som når Puerto Ricos sports-myndigheder - eller myndigheder inden for litteratur, uddannelse og økonomi - protesterer over for USA's udenrigsministerium når det nægter at udstede visa til cubanere, og således forhindrer dem i at deltage i aktiviteter i Puerto Rico.
Artiklen har været bragt i det seneste nummer af USA's Kommunistiske Partis ugeavis, Peoples Weekly World.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278