06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kritik af valgkampstrategi

Kritik af valgkampstrategi

Torsdag, 26. august, 2004, 00:00:00

Det gik op for mig i løbet af valgkampen, at Enhedslisten udelukkende støttede Bent Hindrup i Jylland og Søren Søndergaard på Sjælland

af Kit Aastrup, Århus
Jeg vil ikke gentage hvad en række Enhedsliste-medlemmer har fremført af kritik af Enhedslistens EU valgkampstrategi. Jeg er enig i kritikken, og jeg er ikke i tvivl om, hvem der har udtænkt strategien.
Som Enhedsliste-medlem og opstillet for Folkebevægelsen mod EU var jeg inviteret til et møde i Enhedslisten før parlamentsvalget. Søren Søndergaard fortalte os blandt andet, hvilke emner vi skulle lægge vægt på i valgkampen.
Jeg mente, at velfærdsproblematikken og de fremtidige arbejdsforhold skulle drages frem i valgkampen, men de emner var slet ikke prioriteret, og der var ikke lagt op til diskussion. Det var tilfældigvis det som interesserer Finn Andersen fra JuniBevægelsen og mig selv fra Folkebevægelsen. Finn Andersen førte i øvrigt en rigtig flot valgkamp og fik mange personlige stemmer.
Det gik op for mig i løbet af valgkampen, at Enhedslisten udelukkende støttede Bent Hindrup i Jylland og Søren Søndergaard på Sjælland, flankeret af to unge smukke kvinder (deres øvrige kvaliteter ufortalt).
Valgplakaten med Bent Hindrup i læderjakke og en halvvejs afklædt Charlotte Walkusch illustrerer det så tydeligt, der står suggerdaddy med sin yndige protegé. Jeg finder det kvalmende og sexistisk og bestemt ikke værdigt for et parti som Enhedslisten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp