Jeg mener ikke, at Enhedslistens uddelingsavis Alternativ levede op til listens årsmødebeslutning om, at støtte bevægelserne og alle Enhedslistens kandidater

af Kathrine Klok Due, medlem af Folkebevægelsen og Enhedslisten
Margit Kjeldgaard (MK) skriver i Arbejderen den 26. august, at 'Folkebevægelsen lige fra starten burde have taget pænt imod Søren. Det er dumt at sætte en offentlig og respekteret politiker, som kan trække stemmer, langt nede på listen.'
Hertil kan man spørge, om nummer ni er langt nede på listen for en kandidat, der kun havde været medlem af Folkebevægelsen i et halvt år, før han stiller op? Det synes jeg faktisk ikke det er. Jeg synes derimod, det er en umådelig flot placering for en mand, der ikke har 'aftjent sin værnepligt' i bevægelsen, og som i Enhedslisteregi ikke har haft EU-modstanden som hjertebarn.
MK's antydning af, at Søren Søndergaard (SS) som 'offentlig og respektabel politiker' skulle have haft særbehandling er yderst chokerende. I Folkebevægelsen behandler vi alle de opstillede ens. Hvis SS skulle have haft en højere placering, havde han, i lighed med alle andre opstillede, mulighed for at stille op til spidskandidat, hvilket han undlod med henvisning til, at han ikke ville vælges.
På Folkebevægelsens landsmøde blev rækkefølgen af kandidaterne prioriteret af samtlige delegerede. Denne demokratiske prioritering mener MK vel ikke Forretningsudvalget eller andre skulle have ændret, fordi SS har siddet i Folketinget i en årrække.
MK skriver endvidere, at det i Karens indlæg virker som om hun mener, at 'der var nogen der ikke ydede en brev og loyal indsats i valgkampen' Hvad Karen Sunds mener med dette må stå for hendes egen regning, men personligt mener jeg ikke, at Enhedslistens uddelingsavis Alternativ levede op til Enhedslistens årsmødebeslutning om, at støtte bevægelserne og alle Enhedslistens kandidater. Her promoverede man først og fremmest Pernille Rosenkrantz, og herefter Søren Søndergaard, Bent Hindrup, Majbritt Berlau og Charlotte Walkusch, og ignorerede resten. Det fik det til at ligne, at Enhedslisten stillede op; en vildfarelse man skulle læse det med virkelig småt for at blive kvit.
Til slut proklamerer MK, at hun har sat plakater op for andre end SS, men mener, det var spild af ressourcer. Det er jeg da meget ked af at høre, for når MK er ansat i Enhedslisten må man formode, at det drejer sig om plakater af andre Enhedsliste-kandidater, som hun altså ikke ser som en ressource.
MK mener forhåbentlig ikke, at kriteriet for at være en ressource er at være 'offentlig og respekteret politiker' og at kandidater skal behandles ud fra dette, for det passer meget dårligt med Enhedslistens politik.