Jeg tror desværre, at pensionisternes penge i pensionsfonden er tabt så lang tid, vi har et politisk sammensurium, som det vi er belemret med i dag.

af Hardy Hansen
Jeg holdt som bekendt en tale ved Marmorkirken og ved Østre Landsret den dag, sagen startede om 'politikernes tyveri' af den almindelige befolknings opsparede kapital, som de blev pålagt i 1970erne, på godt 150 milliarder kroner Befolkningen fik samtidig et løfte om, at vi senere ville få pengene tilbage i form af en i aller højeste grad tiltrængt økonomisk forbedret pension.
Men dommerne i Østre Landsret, som kommer fra Danmarks overklasse med høje lønninger i nærheden af en årsløn på en million kroner og omkring en halv million i pension, støttede ikke befolkningens krav om en bedre pensionisttilværelse på nogle få tusinde kroner om året. Dommerne støttede med deres kendelse politikernes tyveri af befolkningens opsparede pensionsmidler.
Dommernes kendelse i Østre Landsret frikender derfor også Poul Schlüter og de efterfølgende regeringers tyveri og asociale politik både med pensionsmidlerne, og tyveriet af dyrtidstillægget, som siden har kostet pensionisterne og andre mennesker på de såkaldte overførselsindkomster dyrt. Jeg plejer at kalde det overlevelsesydelser, for man kan ikke leve et rimeligt godt liv for de skrabede pensioner. Og slet ikke, når man sammenligner med politikernes og dommernes egne livsudfoldelsesmuligheder i både deres arbejdsliv og deres overdådige pensionstilværelse, som de kan nyde i deres egen villa i de pæne kvarterer op ad Strandvejen, på Holmen eller Langelinie, eller i deres sommerhus ved de danske strande, eller i deres hus ved Middelhavskysten, som den danske magtelite har sikret sig selv.

Omvendt Robin Hood
Dommen er også et nyt bevis på, at vi desværre er inde i en tidsalder med en kedelig udvikling, hvor den politiske magtelite tager fra de fattige og giver til de rige.
Den kapitalistiske offensiv har for alvor givet den danske velfærdsstat et alvorligt skud for boven. Hævdvundne sociale rettigheder og solidariske velfærdsordninger nedbrydes år for år, og ulighederne vokser. Utrygheden og fattigdommen rammer beklageligvis en stadig større del af befolkningen, som havner i den sociale massegrav. Og det på trods af, at rigdommene i vort samfund aldrig nogensinde har været større.
Men det er jo ikke arbejdsmand Hansen eller postbud Petersen, som har scoret kassen og fået de store økonomiske gevinster i skibsanparter, arbejdsfrie indtægter, fast ejendom eller skattefinansieret pensionsopsparinger. De må med deres lavere økonomiske formåen nøjes med den overenskomstmæssige løn og den offentlige pension, når den tid kommer.
Men det skal jo gå galt med den økonomiske fordelingspolitik, når Christiansborg-politikerne med den ene hånd stjæler de fattige pensionisters pensionsfond og med den anden hånd fjerner formueskatterne fra de rige og fjerner beskatning af holdingselskaberne og nedsætter erhvervsbeskatningen til næsten det halve af, hvad den var for 20 år siden. Og da man som bekendt ikke både kan blæse og have mel i munden, bliver resultatet den omvendte Robin Hood model.
Og når man så samtidig har en så erhvervsvenlig skattelovgivning, så de multinationale selskaber og 40 procent af landets 80.000 aktieselskaber ikke betaler en rød øre i skat til den danske husholdning, så ligger det jo i kortene, at de riges forræderi med gustent overlæg smadrer vores velfærd og øger ulighederne på grund af lavere reallønsvækst til folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, syge, arbejdsløse, efterlønsmodtagere samt de helt uforsvarligt lave integrationsydelser til flygtninge og indvandrere, som det hverken er til at leve eller dø af.

De politiske tyveknægte
Schlüter startede den sociale deroute med at stjæle dyrtidstillægget, et tyveri som har været til ubeskrivelig økonomisk skade for lavindkomstgrupperne - men det var selvfølgelig også formålet. Men den sociale polarisering sluttede ikke hermed, for han fortsatte med satspuljeloven, som betyder, at man stjæler 0,3 procent af reguleringsbeløbet til de i forvejen hårdt ramte mennesker på overførselsindkomster.
Og i 90'erne, med Poul Nyrup som statsminister, udvidede politikerne tyveriet, hvor man sammen med arbejdsgiverforeningen lavede om på statistikberegningerne ved gennemførelsen af den såkaldte konjunkturstatistik, som blev anvendt til regulering af overførselsindkomsterne. Ændringerne i statistikken betød, at forskellige højtlønsgrupper og andre høje indtægtsforhold bliver holdt uden for reguleringsforhøjelser til alle overførselsindkomster. Det medfører en yderligere forringelse af overførselsindkomsterne i milliardklassen - det drejer sig om den sag, Scharla også tabte i Østre Landsret.
De politiske tyveknægte har manipuleret med statistikken og har hvert eneste år forhindret, at pensionsfondens mange milliarder er blevet udbetalt til deres rette ejermænd. For medens politikerne med den ene hånd stjæler pengene i pensionsfonden bruger de den anden hånd til at overføre pengene til deres egen lønkonto gennem vedtagelse i Folketinget af store lønforhøjelser til dem selv, så de også kan deltage i overklassens lønfest.

En grundlovsstridig kendelse
Som bekendt tabte vi pensionssagen i Østre Landsret, og det kommer ikke overraskende på en garvet fagforeningsmand som mig - selv om jeg selvfølgelig af hele mit hjerte havde håbet på en retfærdig kendelse, så tyverisagen var blevet afklaret og de rette ejermænd, som er landets pensionister, havde fået efterbetalt deres tilgodehavende pensionstillæg.
Men sådan skulle det jo ikke være, for dommerne fulgte den politiske trend i Folketinget i stedet for juraen og de klare beviser. De ville ikke genere deres arbejdsgivere på Christiansborg, som også er dem, der bestemmer deres lønforhold. Og dommere og politikere tilhører jo i dag også den samme samfundsklasse. Det med et uvildigt og uafhængigt retssystem er en sandhed med meget store modifikationer. Man kan med rette sige, at det er en grundlovsstridig kendelse, da grundloven klart fastslår, at Danmarks retssikkerhed bygger på den lovgivende, udøvende og dømmende magt. I pensionssagen har man rodet det hele sammen til en politisk sag.
Jeg personligt, med den livserfaring jeg har fået som tillidsmand i fagbevægelsen og med mine fire år i Folketinget fra 1994 til 1998, tror ikke et øjeblik på, at politikerne på Christiansborg i sagen om pensionsfonden vil følge en højesteretskendelse, som eventuelt ville støtte Leif Larsen og hans følgegruppe, da denne sag vil rive gulvtæppet væk under fødderne på alle de folketingsmedlemmer, som år efter år har stemt for, at pensionsfondsmidlerne skal blive i statskassen.
Derfor tror jeg desværre, at pensionisternes penge i pensionsfonden er tabt så lang tid, vi har et politisk sammensurium, som det vi er belemret med i dag. De gør jo præcis som det passer dem, og så skider de på borgerne, når først de sidder på taburetterne i Folketinget.

På med arbejdstøjet
Hvis man gerne fra forsamlingen her vil have en juridisk kendelse for, at der er foregået noget svindel med pensionsmidlerne, så er det jo kun medierne, der kan presse sagen til Højesteret, men medierne i dagens Danmark ligger jo også i lommen på magteliten.
Der er jo selvfølgelig også en lille mulighed for at få sagen til afgørelse i Menneskerettighedskommissionen, men selv om sagen vindes her, tror jeg ikke den danske folketing vil følge kendelsen og udbetale pensionsmidlerne til deres rette ejermænd. Jeg er nu kommet til den erkendelse, efter at Civilretsdirektoratet har afvist sagen til Højesteret. Det er sandsynligvis sket i overensstemmelse med justitsministeren og med regeringens koordinationsudvalg, som jo betyder, at sagen er af storpolitisk karakter.
Så kære venner, vi må have det politiske arbejdstøj på for at få afsat den siddende regering. Svaret på pensionssagen og den øvrige polarisering af samfundet er også at vi skal have valgt de rigtige lønmodtagerrepræsentanter til Folketinget, og vi skal måske endda gå så langt som til at danne et nyt arbejderparti, hvor den nuværende magtelite formenes adgang på samme måde, som det er ved at ske i Tyskland for øjeblikket, fordi den tyske arbejderklasse ikke stoler på socialdemokraten Gerhardt Schrøders ledelse af landet. Ja, med ondt skal ondt fordrives.
Tak for ordet. Jeg vil ønske jer en god klassekamp, som lige så godt kan starte i dag som i morgen, for før vi får gjort det arbejde, får vi ikke menneskeværdig tilstande og heller ikke en økologisk bæredygtig udvikling.

Hardy Hansen er tidligere formand for Specialarbejderforbundet, SiD, og tidligere medlem af Folketinget. Ovenstående er uddrag af den tale, Hardy Hansen holdt på et offentligt debatmøde om pensionstyveriet i Nørrebrohallen i København den 24. august i år.