Selvfølgelig må man forudsætte, at socialistiske EU-modstandere i SAP ikke har noget som helst ønske om at skubbe borgerlige (ikke højrenationalistiske!) unionsmodstandere fra sig. De er vel ikke sekterikere i SAP

af Finn Hermann, medlem af DKP og Enhedslistens hovedbestyrelse
I anledning af den standende strid om EU-modstanden følgende spørgsmål:
1) Mener ikke alle EU-modstandere (bortset fra Dansk Folkeparti), inklusiv Karen Sunds og Søren Søndergaard, at hovedfjenden bag EU-bureaukratiet er den europæiske storkapital og dens neo-liberale politik til ugunst for lønarbejderne i de europæiske lande (og globalt)?
2) Er vi ikke også enige om, at i denne kamp har arbejderklassen, venstrefløjen, socialister, kommunister...... et interessefællesskab med andre, herunder borgerlige kredse, konservative, radikale, kristelige, liberale, små og mellemstore, måske endda enkelte større virksomheder (dog næppe Mærsk!) - hvis interesser rendes over ende af den europæiske monopolkapital og EU-bureaukratiet?
Blandt kommunister kalder man et sådant kampfællesskab for et antimonopolistisk demokrati. Det opfattes normalt af socialister og kommunister som en del af kampen for socialismen. Mnt det antimonopolistiske demokrati er også, blandt andet i Folkebevægelsen mod EU, en realitet for andre end socialister og kommunister: radikale og andre liberale EU-modstandere.
3) I Enhedslisten foregår der som bekendt en debat om EU-modstandens retning, selvom der er klar tilslutning til Folkebevægelsens grundlag. Men anerkender internationalistiske socialister i Enhedslisten ikke også, at den socialistiske modstand har et sådant interessefællesskab med kredse og lag udenfor arbejderklassen? Og at fællesnævneren er demokrati og national selvstændighed og ikke antikapitalisme?
Hvis spørgsmål 1-3 kan besvares bekræftende, skulle vi så ikke hellere samle kræfterne, end ovenpå valgnederlaget trække kunstige skillelinier mellem en EU-modstand der i sit nationale tværpolitiske grundlag medregner folk af borgerlig observans og en EU-modstand, der sætter det socialistiske perspektiv i højsædet?
Man kan fokusere på, om en given EU-modstand er nationalt baseret eller internationalistisk. Men man kan vel ikke bestride, at hvis det lykkes eksempelvis det nye europæiske venstreparti at svække neo-liberalismen, vil dette også være til fordel for os - borgerlige og ikke-borgerlige - der ønsker Danmark ud af EU.
Ville Ditte Staun og Lave Broch fra Folkebevægelsen ikke have god grund til at være glade, hvis radikale aktivister i større tal end hidtil sluttede op om Folkebevægelsen? Kan man så bebrejde Enhedslisten, at den er glad for en større deltagelse af socialistiske Enhedslistemedlemmer i valgkampen på Folkebevægelsens side? Selvfølgelig må man forudsætte, at socialistiske EU-modstandere i SAP ikke har noget som helst ønske om at skubbe borgerlige (ikke højrenationalistiske!) unionsmodstandere fra sig. De er vel ikke sekterikere i SAP.
Folkebevægelsen har brug for, at dens grundlag ikke betvivles, men fastholdes og udvikles. Det er ikke lige tiden til at skabe gensidig mistænkeliggørelse, slet ikke når vi i den grad behøver hinanden. Forlig jer, I skabhalse!