Vi kan kun vinde den kommende EU-afstemning, hvis kampagnen får som udgangspunkt, at den danske grundlov ikke skal afløses af en EU-forfatning

af Elma Lindberg, Slagelse
Kampen for national selvbestemmelse er altafgørende for Folkebevægelsen mod EU. For netop den fælles holdning til dette spørgsmål binder de forskellige politiske kræfter, der arbejder i bevægelsen, sammen.
Sagt på en anden måde: Socialister og borgerlige ser forskelligt på mangt og meget, for eksempel privatisering af den offentlige sektor. Men i Folkebevægelsen er vi enige om, at EU skal holde fingrene væk fra den danske offentlige sektor, og at EU derfor heller ikke skal diktere privatisering af jernbanerne.
Det samme gælder områder som arbejdsmarkedspolitik, der skiller borgerlige og socialister. I Folkebevægelsen kan vi blive enige om at kræve, at EU ikke skal have lov til at pille ved det danske dagpengesystem.
Kampen for national selvbestemmelse var også udgangspunktet for den brede bevægelse, der var med til at sikre nej-flertal ved afstemningerne om Maastricht- traktaten og euroen. Og vi kan kun vinde den kommende EU-afstemning, hvis kampagnen får som udgangspunkt, at den danske grundlov ikke skal afløses af en EU-forfatning.
Derfor er det en vigtig debat, der kører i Arbejderen for tiden. Det er enormt vigtigt, at Folkebevægelsen ikke køres ind på en glidebane væk fra den fælles platform. Hvis det sker, vil det helt sikkert svække EU-modstanden, fordi vi kommer til at spilde kræfterne på endeløse interne diskussioner.
På Folkebevægelsens landsmøde sidste efterår stillede et medlem fra Enhedslisten en hel stribe forslag til ændring af valggrundlaget op til EU-parlamentsvalget. De enkelte ændringer kunne lyde ret uskyldige. Men set i sammenhæng, var hensigten helt tydeligt at fjerne alle de ord og sætninger, som ”smager” af national selvbestemmelse. Forsøget på at ændre retningen i valggrundlaget faldt dog til jorden.
Her i sommer bekendtgjorde Søren Søndergaard i Enhedslistens medlemsblad og hans parti Socialistisk Arbejderparti, som er meget aktive i Enhedslisten, at Folkebevægelsen må skifte politisk retning (Rød Grønne Linjer den 24. juni 2004 og Dagbladet Arbejderen 17. august 2004) . Derfor er der grund til at frygte, at næste landsmøde også skal bruges til at skabe usikkerhed om grundlaget for kampagnen mod EU-grundloven. Det har vi absolut ikke brug for!