Institur for Miljøvurderings beregninger viser, at der ofte vil være mange penge at spare ved at rense drikkevandet fremfor at flytte de forurenede vandboringer

af cand. scient. Rasmus Brandt Lassen, Institut for Miljøvurdering
Institut for Miljøvurdering (IMV) offentliggjorde den 7. december sidste år rapporten 'BAM-forurening af drikkevandet - skal vi rense?'.
Rapporten har givet anledning til en del debat - også en artikel i Dagbladet Arbejderen den 21. juli. Her udtaler forkvinde i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) Tove Bakke Lauersen sig stærkt kritisk over for rensning.
En nærmere gennemgang af Tove Bakke Lauersens argumenter afslører dog, at modstanden mod rensning er baseret på fordomme - ikke på fakta.
Tove Bakke Lausersen 'kan ikke forestille sig', at det er billigere at rense. Men et er forestillinger, noget andet er fakta. IMV's beregninger viser, at der ofte vil være mange penge at spare ved at rense drikkevandet fremfor at flytte de forurenede vandboringer. IMV anbefaler ikke rensning i de tilfælde, hvor det er billigere og bedre at flytte kildepladsen.

Skræmmeeksempel
Tove Bakke Lauersen 'frygter', at rensning vil få 'politikere og landbrug til at slække på kravene til beskyttelse af vores grundvand'. IMV tager diskussionen om en eventuel glidebaneeffekt seriøst. Vi er derfor i færd med at undersøge om rensning påvirker befolkningens holdning til brugen af pesticider. Resultaterne af denne undersøgelse ventes offentliggjort i løbet af efteråret.
Bakke Lauersen vil 'nødig have udenlandske tilstande, hvor du dårligt tør børste tænder med vand fra hanen'. Udlandets drikkevand bruges altså som skræmmeeksempel.
I udlandet stammer drikkevandet normalt fra søvand med højt bakterieindhold, og er derfor ofte tilsat klor. Det danske drikkevand kommer derimod fra grundvand med et meget lavt indhold af bakterier. Rensning giver os mulighed for fortsat at indvinde grundvand, også selvom det for en periode vil være forurenet med BAM.
Dernæst påstår Tove Bakke Lauersen, at 'rensning kun kan betale sig hvis de små vandværker nedlægges'. Dette er ikke korrekt. Rensning er allerede i dag i drift på en række af landets mindre almene vandværker. For eksempel har to mindre vandværker på Tåsinge igennem en årrække renset for BAM. Dette til lav pris, cirka 20 øre for 1000 liter, og stort set uden driftsproblemer. Tværtimod medfører forurening i dag ofte, at vandværker må lukke eller sammenkobles med nabovandværket.

Fremtidssikring
Modstanden imod rensning kan altså føre til en centralisering af vores vandforsyningsstruktur. Det har de små vandværker erkendt. Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD), som modsat DANVA primært repræsenterer små vandværker, støtter IMV's anbefaling om at inddrage rensning som mulig løsning på vandværkernes BAM-problemer. IMV modtog på den baggrund FVD's Miljøpris 2004 for rapporten om BAM og rensning.
Endelig argumenterer Tove Bakke Lauersen for, at man ved at undlade rensning 'sikrer... rent vand i fremtiden'. Men forholder det sig ikke netop omvendt?
Besparelsen ved at rense kan jo anvendes til at sikre grundvandet. IMV har tidligere foreslået en sådan strategi, som også har opbakning hos DANVA. I Jyllandsposten den 4. august skriver Presse- og informationsmedarbejder i DANVA Lars Fischer for eksempel, at 'det er fornuftigt at rydde op efter fortidens synder, hvis man samtidigt sikrer sig, at man beskytter grundvandet mod ny forurening'.
Selvom Tove Bakke Lauersens udtalelser til Dagbladet Arbejderen kunne tyde på det modsatte, så er IMV og DANVA altså enige om flere ting. Rensning af drikkevandet kan anvendes, og rensning kan være et led i strategien til at sikre grundvandet mod fremtidige forureninger.