Så meget for Connie Hedegaard. Mange havde nok håbet, at Connie Hedegaard ville gøre en positiv forskel i en ellers noget forstenet regering. Men nej
af Pernille Rosenkrantz-Theil, MF Enhedslisten
Nedskæringerne på miljøet fortsætter. Og der er ikke sat en krone af til udvikling af vedvarende energi.
Hun har ellers bebudet, at der skulle gøres en indsats 'på alle leder og kanter' for at modvirke den globale opvarmning. En forfriskende udtalelse fra en borgerlig politiker. Men så kom finansloven - og regeringen og miljøministeren fortsætter den sædvanlige kurs - alle de projekter til at fremme den vedvarende energi, som Enhedslisten fik vedtaget under den tidligere regering er lukket ned - og der er ingen nye initiativer til at træde i stedet.
Dette på trods af, at 90'ernes satsning på vindmøller ikke bare har bidraget til at forbedre miljøet og givet os et alternativ til de sparsomme oliereserver. Satsningen har også givet 20.000 flere arbejdspladser i Danmark.
Vi har stadig mulighed for at skabe et nyt energieventyr. En massiv investering i brintenergi, solceller og bølgehøvle ville bibringe verden flere alternative energikilder til olien, forbedre miljøet og skabe nye arbejdspladser på et trængt dansk arbejdsmarked.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278