02 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Papirtynde løfter til de ældre

Papirtynde løfter til de ældre

Fredag, 17. september, 2004, 00:00:00

I forbindelse med sit forslag om plejetestamente udtaler socialministeren, at regeringen ønsker at lægge vægt på ´hvad det er for nogle holdninger og værdier, der er vigtige for den enkelte´. Men hun vil ikke afsætte penge til mere tid til plejepersonalet.

af Line Barfod, MF, Enhedslisten

I stedet er hun naiv nok til at tro, at nogle ord på et stykke papir, der endda kun er en hensigtserklæring, kan sikre hensynet til den ældres individuelle ønsker.
Enhedslisten har tidligere præsenteret et forslag til en række initiativer, der skal sikre 'Ti Rettigheder Til Ældre'. Her slog vi fast at det helt centrale inden for plejearbejde er tid og kontinuitet.
Ældre mennesker med demens er ikke umælende dyr. For at nå ind til de ønsker, der stadig findes hos de ældre demente, kræver det ro, trygge rammer og personale, som har tid og vilje til at sætte sig med den ældre og snakke om vedkommendes liv og minder.
Jeg håber, at socialministerens forslag er første tegn på en holdningsændring hos regeringen. Og at der også vil komme penge bag de pæne ord. Det får hun mulighed for at vise, når vores beslutningsforslag bliver behandlet i Folketinget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. sep. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp