Mennesker bliver ikke fede fordi de er rige, men fordi de er fattige i et overflodssamfund.

af Kit Aastrup, socialrådgiver og cand. scient. soc.
Hele den vestlige verden er ramt af en fedmeepidemi. Antallet af overvægtige stiger og stiger. Især i USA er overvægten overvældende. Der er simpelthen så utroligt mange fede mennesker. I Danmark er mindst 1,3 millioner overvægtige, og heraf mindst 340.000 egentlig fede, ifølge tal fra 1998.
Fedme er mest blevet betragtet som et overflodsproblem, fordi det ikke forekommer på same måde i U-lande, hvor der er knaphed på føde.
En WHO-rapport fra 1998 fastslog, at stigningen i fedmeforekomsten på globalt plan nu er så stor, at der er tale om en egentlig epidemi. Rapporten viste, at der i mange vestlige lande er sket en fordobling i antallet af fede i løbet af de sidste 20-30 år. Rapporten konkluderede, at den verdensomspændende fedmeepidemi hovedsagelig kunne tilskrives vores stillesiddende livsførelse og vort kostvalg, som har øget forekomsten af overvægt og fedme i både i- og u-lande.
Det er imidlertid ikke hele sandheden. Mennesker bliver ikke fede fordi de er rige, men fordi de er fattige i et overflodssamfund.

Burgerkulturen
I filmen 'Supersize me' bliver burgerkulturen, hvor portioner bliver større og større, beskyldt for at være skyld i overvægt og alvorlige sundhedsproblemer. Fastfood industrien har sin del af skylden, men det er samspillet med fattigdom, der gør overvægten livsfarlig.
I filmen bliver det nævnt, at staten Mississippi er den 'fedeste' stat i USA. Det er samtidig også den fattigste. Det allerfattigste amt i hele USA ligger i Mississippi. Mange steder i sydstaterne i USA kan man gå ind i en af kæderestauranterne, for eksempel 'Ryans', og for 6-7 dollars få alt det, man kan spise. Der er varme retter, salat, frugt og kager. Hvis man ikke har så mange penge, går man ind og fylder sig så meget man kan, og så får man måske ikke mere den dag.
Dårlige madvaner hænger sammen med, hvor meget overskud man har i dagligdagen, og med økonomi. De billige fedtholdige madvarer mætter umiddelbart mest, og samtidig kan man købe dem overalt. Fastfood kæderne er meget almindelige i USA, og de er også i Danmark: McDonald's, Kentucky Fried Chicken med flere.

Fattigdom i USA
Samtidig med, at fedme bliver mere og mere udbredt, stiger fattigdommen også. I USA er der mindst 35,9 millioner, der lever under fattigdomsgrænsen - og det er endda kun dem, der er registreret. Arbejdsløsheden er høj i mange egne af USA, hvor industrivirksomhederne er udflaget og flyttet til Asien. Mange af dem, der arbejder, har to jobs for at få pengene til at slå til, og det er ikke ualmindeligt at arbejde 10-12 timer om dagen.
Lønningerne, især i sydstaterne i USA, er meget lave. Mindstelønnen er på 6-7 dollars i timen, men man kan godt have mindre end det. På en af 'Ryans' restauranter i Louisiana er servitricens løn 2 dollars og 13 cents i timen plus drikkepenge. Det giver nogenlunde minimumslønnen i gennemsnit, men det kan selvfølgelig variere. Med den slags lønninger har man ikke råd til at bruge ret mange penge på mad, og har man 2 jobs har man heller ikke tid til at tilberede et sundt måltid.
Arbejdsforholdene bliver med foruroligende fart dårligere og dårligere i USA, og i samme takt bliver fedme et større og støre problem. For fire år siden havde 40 procent af USA's befolkning en sygeforsikring, i dag er det kun 20 procent. Det skyldes at mange at de jobs, der er blevet skabt, er midlertidige jobs eller deltidsjob, hvortil der ikke hører 'benefits' og de sygeforsikringer, som er så vigtige for amerikanere.

Sundhedsproblemer
Det er velkendt, at der er mange sundhedsproblemer i forbindelse med overvægt. Der er øget forekomst af sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og kræft. Den mekaniske belastning giver sygdomme som slidgigt og lunge-åndedrætsproblemer. Den øgede forekomst af specielt hjerte-kar-sygdomme betinger den øgede dødelighed på cirka det dobbelte blandt hele gruppen af overvægtige sammenlignet med normalvægtige.
Selv om sygdommene i sig selv ikke er forbundet med øget dødelighed, er de forbundet med nedsat livskvalitet, øget sygelighed, nedsat arbejdsevne og øget forbrug af sundhedssystemet.Ved siden af de helbredsmæssige konsekvenser er der også andre problemer forbundet med fedme, der nedsætter den overvægtiges livskvalitet og tilknytningen til arbejdsmarkedet. For fede børn er det specielt omgivelsernes fordomme, der kan resultere i negative psykiske følger.

Fedme og fattigdom
Nyere danske undersøgelser viser, at det kan lade sig gøre at hjælpe overvægtige børn, hvis man inddrager hele familien, og familiens levevis ændres. Med hjælp og vejledning kan man ændre på fedtforbruget, men det kræver en målrettet indsats, ellers stiger vægten. Fødselsvægten for nyfødte børn er steget, og der er flere, der føder tvillinger. Begge dele sættes i sammenhæng med, at der er flere overvægtige fødende kvinder.
Sundhedsstyrelsen konkluderede i 1999 i en pjece om overvægt og fedme, at der er en sammenhæng mellem fedme og socio-økonomiske forhold. Overalt er forekomsten af fedme og stigningen heri størst blandt de socialt dårligst stillede. De sociale forholds betydning afspejler sig tydeligst for fedmeforekomsten blandt kvinder.
Sundhedsstyrelsen skrev også dengang, at årsagerne til sammenhængen mellem fedme og socialklasser endnu ikke var fuldt klarlagt. Det er de stadigvæk ikke. Der er ikke så meget prestige i at forske i fattigdom. Inddrager man samfundsforhold som stigende fattigdom, kan forebyggelse af fedme ikke klares med bedre kostvejledning og motion.