Når krigen mod Irak var ulovlig, så må vi modernisere international ret, er regeringens logik.

af Sven-Erik Simonsen
FN's generalsekretær Kofi Annan har sagt det klart. Krigen mod Irak er ulovlig, den blev indledt i strid med de forpligtelser, som verdens lande har skrevet under på, da de tiltrådte FN-pagten.
Krigen er tydeligvis ikke slut. Besættelsen mødes af en fuldt ud legitim modstandskamp, som holdningsmæssigt støttes af 80-90 procent af den irakiske befolkning, og som i praksis støttes af så mange, at modstanden er umulig at knække.
Den danske regering er uanfægtet - ligesom den amerikanske, den britiske og den australske, som blot henviser til, at deres egne juridiske eksperter har sagt, at krigen ikke var i modstrid med international ret.
Man kan vælge at gøre som de Radikales tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen; erklære sig enig med Kofi Annan, og alligevel erklære sin støtte til at forlænge de danske soldaters ophold i Irak endnu et halt år. Bukserne sprækker ikke hos de radikale, selvom det slet ikke hænger sammen. Samme slags elastik er der tilsyneladende i Mogens Lykketofts bukser. Også han har meddelt, at Socialdemokraterne stemmer for en forlængelse af det danske bidrag til den ulovlige besættelse af Irak.
Respekten for folkeretten og respekten for FN er smuldret, og det er en blodig skandale, der nu har udfoldet sig i et årti, og det fortsætter.
Det druknede nærmest i mediernes tåbelige skvalder om den royale skilsmisse, men udenrigsminister Per Stig Møller kom onsdag aften med en særdeles ildevarslende udmelding:
Når Danmark (efter alt at dømme) får plads i FN's sikkerhedsråd fra 1. januar vil regeringen satse på at få formandsposten for FN udvalg til bekæmpelse af terror. Med det ry, som Danmark har fået med sin deltagelse i krigene i Jugoslavien, i Afghanistan og senest i Irak er Danmark fuldstændig politisk og moralsk uegnet til at besætte en sådan post. De danske regeringer - for det gjaldt også den tidligere - satser ensidigt på militære løsninger på dybest set sociale og økonomiske problemer. Det er udsigtsløst og det ender i det ene blodbad efter det andet.
Per Stig Møllers anden meddelelse er, at Danmark i Sikkerhedsrådet vil arbejde for at modernisere international ret. Det lyder positivt, men det er dødsens farligt. Denne bestræbelse handler nemlig om at få omskrevet FN-pagten, så kommende krige, som den mod Irak, kan føres uden at være i strid med international ret.