Regeringens strategi på sygehusområdet virker ikke og vi er på vej mod en økonomisk afgrund

af Peter Kay Mortensen (S), medlem af sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt
Regeringen har gennem en målrettet strategi gjort en indsats for at nedbringe ventelisterne på behandling.
Med 'Løkke-posen' har der været en meget central styring af den regionale indsats og der er på flere områder tale om, at ventelister er blevet kortere.
Spørgsmålet er bare, om ventelisterne i virkeligheden er blevet kortere? Det er der såmænd ingen der kan give et tydeligt svar på.
I Frederiksborg Amt gives der ikke andet svar end, at nogle ventelister er blevet kortere, medens andre samtidig er blevet længere.
Det store problem er, at de mange ændringer der er sket på sygehusområdet totalt har fjernet synligheden og vi lever i uvidenhed om hvordan situationen er.
Regeringen har ganske rigtigt afsat flere midler til en øremærket indsats (Løkke-posen) men samtidig har de indført en kortere ventetidsgaranti, frit valg og økonomisk takststyring på sygehusområdet. I denne strategi er der sket det, at antallet af andre aktører (private sygehuse og klinikker) er øget i takt med, at efterspørgslen på behandling fra patienterne er steget og derved er den samlede vækst på sygehusbehandling steget markant.

Øget behov
I Frederiksborg Amt er væksten, eller efterspørgslen og behandlingen, steget med cirka fire procent pr. år de seneste tre år. Aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen har tilladt en samlet vækst her ved den seneste forhandling på 0,5 - 0,7 procent.
Den samlede pulje penge til sygehusbehandling er under den borgerlige regering faldet i forhold til de midler som den tidligere regering afsatte.
Vi er på vej mod en økonomisk afgrund på sygehusområdet. Der er mangel på ressourcer samtidig med, at flere ønsker at få del i de færre penge og der er ingen tvivl om, at skattestoppet øger den hastighed hvormed vi nærmer os en kritisk grænse. Hvis man spørger de forskellige personalegrupper på sygehusområdet er grænsen for effektivitetsforøgelse nået og antallet der bukker under for arbejdspresset på sygehusene stiger.
Regeringen har formentlig haft den økonomiske opfattelse, at man gennem skabelse af et større marked på sygehusområdet, gennem flytning af offentlige midler over til private, ville give en øget konkurrence som så ville sænke prisen på behandling, men det er ikke sket. Det kan til dels begrundes med, at der hver dag kommer nye udgiftskrævende behandlingsmuligheder som øger presset på den begrænsede økonomi. Vi har nu også set, at blandt andet de private aktører har skruet op på prisskruen.

Tåbelig strategi
Hvis det nuværende problem skal løses, skal det ske ved at regeringen løfter foden på skattestoppet, hvis de ønsker at fastholde fri og lige adgang til behandling. Den borgerlige regering vil måske foreslå at indføre brugerbetaling med henblik på at begrænse den stigende efterspørgsel.
Man må konstatere at regeringens strategi på sygehusområdet har været tåbelig og uden den ønskede virkning.
I Frederiksborg Amt flytter vi midler fra anlæg til drift og låner til driften for at få enderne til at nå sammen.
Jeg tror at befolkningen gerne vil betale for et effektivt offentligt sundhedsvæsen og derfor bør man indføre et sundhedsbidrag. Det skal være synligt for befolkningen hvad de får for deres bidrag og så skal man samtidig øge udgifterne til forebyggelse for på den måde at begrænse den stigende efterspørgsel, det vil være en farbar vej.