Mange undersøgelser har bekræftet, at flertallet af dette lands befolkning betaler skat med både glæde og forståelse. Apropos Sort Arbejde

af Robert Dumong, Lejre
Der tales og skrives for tiden meget om sort arbejde, og medierne arbejder på at belyse fænomenet - mere eller mindre nuanceret.
Men midt i den hede debat kunne et citat fra Holbergs: Jeppe på Bjerget, måske få plads. 'Alle folk siger, at Jeppe drikker.... Men ingen siger hvorfor Jeppe drikker.'
Med nogen logik kunne citatet aktualiseres til: 'Alle taler om sort arbejde... Men ingen taler om hvorfor vi har det...'
Jeg læste for ikke så lang tid siden i Jyllands-Posten, at der efter de gældende tariffer bliver udført for omkring 100 milliarder kroner sort arbejde årligt. Jeg husker ikke det eksakte tal, men forbrugeren betalte blot en fjerdedel af denne sum for det udførte arbejde. Så konklusionen var, at det egentligt var en god forretning.
I omtalen af den sorte økonomi slås hele fænomenet under et, men strengt taget bør man vel betragte det mere nuanceret.

Flere former
Der findes flere former for sort arbejde.
Således er mange, ofte med egen medvirken og ønske, presset over i rollen som sociale klienter, med dertil hørende overførselsindkomst. Denne indkomst suppleres så med en form for aflønning andet steds på en arbejdsplads - uden at blive registreret. Det er en form for sort arbejde, som alle ikke involverede tager afstand fra og en ting, som myndighederne ikke kan jage for meget.
Så er der arbejderen, der pligtopfyldende passer sit almindelige arbejde, hvor indtægten bliver registreret og beskattet til sidste krone. For at få råd til et forbrug, som måtte forsøde hans dagligdag kan han så periodevis beskæftige sig med 'måneskinsarbejde'.
Aflønningen her er ikke efter de fastsatte tariffer, for det meste en del mindre, men da skatten ikke snupper de øverste 60 procent - kan der alligevel blive nogle kroner tilovers. Denne form for sort arbejde er vel nok den mest udbredte. Spænder fra vennetjenester til direkte tilbud fra skatteplagede håndværkere, og er sjældent udsat for almindelig fordømmelse, da mange finder vort skattetryk så stort, at det kan være vanskeligt, at få privatøkonomien til at hænge sammen.
Endeligt er der det af myndighederne 'fremprovokerede' sorte arbejde. Det arbejde, som udføres af for eksempel mindre selvstændige i afmagt over de krav man stiller omkring indberetninger og lignende. De sociale sikringsordninger, som sikrer arbejdstagerne, kan i mange tilfælde være så bastante, at den 'lille' arbejdsgiver meget let kan føres ud i ruin, hvis reglerne bevist udnytte, ved for eksempel længerevarende fravær.

Skat med glæde
De eksempler på sort økonomi som følger af firkantet lovgivning, tror jeg alle beklager. Det kan være svært at skulle forvalte love og regler, som efterlevet konsekvent kan være stærkt medvirkende til at slå en selv ihjel.
Til sidst må man vel medtage de mange nicher på arbejdsmarkedet, hvor arbejdstiden er lang, men indtjeningen beskeden. Nicher hvor den reelle værdi af arbejdet, slet ikke kan leve op til de tariffer, som findes i arbejdsmarkedets overenskomster.
At implicerede parter her forfalder til sort økonomi, for dog at kompensere for den usle hyre, har man vel også generelt en vis forståelse for, når fænomenet udlægges.
Mange undersøgelser har bekræftet, at flertallet af dette lands befolkning betaler skat med både glæde og forståelse. Dog finder de færreste, at marginale procenter omkring 60 er et gode.
Måske var det en god ide, inden der fares frem med bål og brand, at fokusere på årsagerne til den sorte økonomi. Personligt synes jeg, at der har været flere tiltag i den rigtige retning i seneste år - men det er vel ikke så interessant journalistik.