Annisette og Thomas Koppel sendte denne hilsen fra Grønland til lørdagens protest i København i anledning af årsdagen for massakrene i Sabra og Shatila:

Da meddelelsen om massakrerne i Sabra og Shatila kom til Sydhavnen dengang i 1982, var det som om noget i os selv døde.
Vi havde tilbragt megen tid i de to lejre kort tid forinden. Vi kendte i Sabra og Shatila masser af vidunderlige mødre, bedstemødre, børn. Unge fyre og bedstefædre.
Den Tårernes Vej, som er blevet det palæstinensiske folks igennem et halvt århundrede, fra massakre til massakre, fortsætter til i dag. Små børn myrdes; hundredeårige olivenlunde rives op. Et nyt babelstårn skriger mod himlen.
Vi anklager den israelske regering og Ariel Sharon, der stod bag Sabra og Shatila massakren, og som nu igen danser deres dødedans for øjnene af en hel verden.
Vi anklager de amerikanske mafia-regeringer, som leverede og fortsat leverer skytset.
Vi anklager de danske regeringer for grov og bevidst meddelagtighed.
Vi anklager de kræfter i FN, der spænder ben for FN's charter og brede gruppe af medlemslande og dagligt forbryder sig mod alle internationale traktater - for med stupid vold at forsøge at omskabe hele kloden, inklusive lille Danmark, til een stor vestbred - een stor global koncentrationslejr.
Vi er selv bolværket mod en multinational fascisme, som allerede også kradser dybere ned i den danske tilværelse end mange gør sig klart.
De, som i Irak og Palæstina giver livet for at stoppe imperiets militære besættelse; i modstanden er de mere frie end dem, som holder sig fri og lukker øjnene.
Alle vi mange milliarder fredselskende mennesker i hele verden, som skaber friheden når vi giver hinanden hånden - vi er alle bolværket der stopper ondskaben.
Vi sender jer - her fra hundeslædernes by Sisimiut - en sang for livet og for jer.
Vi må være modige, frie mennesker, her og nu. Det kan koste; men det er stadig intet imod den pris, som de betaler, der allerede er levende døde, de, som lukker øjnene og selv rækker håndleddene frem for at blive lænket.
Vær frie!