01 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Giv sygeplejersker en ordentlig arbejdsdag

Giv sygeplejersker en ordentlig arbejdsdag

Fredag, 24. september, 2004, 00:00:00

Lad os få skatteprocenten sat tre til fire procent op, så patienterne på de forskellige hospitaler kan føle sig trygge

af Mogens Thomsen, medlem af Enhedslisten i Århus
Det kan ikke passe, at vore sygeplejersker på Århus Kommunehospital skal have et så stramt arbejdsprogram, at de må gå grædende hjem fra arbejdspladsen, fordi de er ude for et stort belastende program hver dag.
Man kan ikke tilbyde sygeplejersker, at have ansvar for 12 personer på medicinsk afdeling V på Århus Kommunehospital, som er meget syge og kræver meget hjælp. Disse 12 personer skulle hjælpes i seng, fordi var svage.
Personer, der kommer på hospital, har krav på en ordentlig behandling, når de er syge, men hvordan skal to stakkels sygeplejersker give dem den service? Der kræves mindst fem sygeplejersker til, at de patienter kunne få en ordentlig behandling.
Som Anita Fleming skriver i Århus Stiftstidende den 20. september:
- Jeg var en dag ude for, at en kvinde ville hoppe ud af sengen, fordi hun troede, hendes børnebørn var ude på stuegangen og ville ud til dem.
Anita Fleming måtte bruge masser af tid på at overbevise hende om, at de ikke var der. Det betød, at hun brugte masser af tid på denne patient og kom meget bagud. Der skal være tid til at tage sig af sådan en patient. Men når der kun er to sygeplejersker på afdelingen, er det meget stressende og fysisk belastende.
Nej, mindst fem sygeplejersker om dagen og fem sygeplejersker om aftenen, indtil der er ro på stuegangen, så kan man eventuelt gå ned til tre sygeplejersker resten af natten.
Man skal tænke på, at når man læser dette læserbrev, at mange patienter, som burde komme på en intensiv afdeling, ikke kan komme det på grund af pladsmangel på intensivafdelingen og derfor bliver indlagt på medicinske afdelinger, så sygeplejerskernes arbejds- byrde bliver større og større, og de stakkels sygeplejersker bryder sammen.
Hvad vil regeringspartierne sige til det, hvis deres forældre eller de selv får konstateret kræft i leveren, og ingen har tid til at trøste dem eller tale med dem på grund af travlheden.
Tænk på det, politikere og lad os så få skatteprocenten sat tre til fire procent op, så patienterne på de forskellige hospitaler kan føle sig trygge der, og at de får en god behandling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp