Dansk Vand- og Spildevandsforenings forbehold over for rensning er ikke ´baseret på fordomme´, men tager udgangspunkt i konkrete miljøpolitiske hensyn.

af Tove Bakke Laursen, formand for Dansk Vand- og Spildevandsforening
Debatindlægget 'Fordomme mod rensning' fra den 10. september 2004 af Rasmus Brandt Lassen fra Institut for Miljøvurdering (IMV), giver anledning til at understrege, at Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) forbehold over for rensning ikke er 'baseret på fordomme', men at det tager udgangspunkt i konkrete miljøpolitiske hensyn.

Rent vand til forbrugerne
Formålet med disse miljøpolitiske hensyn er, at de danske forbrugere også i fremtiden skal kunne drikke rent og sundt vand fra hanen. Det skal være fri for pesticider og andre miljøfremmede stoffer, og der skal være rigeligt af det. Det kan vi kun opnå, hvis vi passer godt på vores grundvand.
Kulfiltre og andre rensemetoder kan være effektive til at rense for en række forureninger, men vil aldrig give tilstrækkelig sikkerhed mod de titusindvis af stoffer, som vi omgås i det moderne samfund - og som vi for en stor dels vedkommende ikke kender tilbundsgående.
Vi kan risikere, at vi finder stoffer i grundvandet, som vi ikke kan rense for. DANVA's forbehold over for rensning er et udtryk for, at vi i forhold til spørgsmål om drikkevandskvalitet, forbrugernes sundhed og forsyningssikkerhed udviser rettidig omhu.

Rensning er ikke målet
Grundvandsovervågninger viser, at der i en stor del af vores drikkevandsboringer er fundet pesticider. Pesticiderne er sivet ned i grundvandet, fordi vi i alt for mange år netop ikke har udvist rettidig omhu over for anvendelsen af sprøjtemidler i byer, i haver og på marker. I nogle områder kan det derfor blive nødvendigt at rense grundvandet.
Men rensning må ikke blive målet i sig selv. Vi skal altid have vores egentlige mål for øje: At sikre, at forbrugerne har rent drikkevand - også i fremtiden. Det mål opnår vi kun, hvis vi har rent grundvand og forhindrer, at det bliver forurenet med flere af pesticidindustriens nye produkter.

Skrappere kontrol
Det er nødvendigt, at vi strammer op på godkendelsesproceduren af pesticider. De godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter skal løbende evalueres, og det skal dokumenteres, at de ikke udvaskes i vores grundvand. Herudover skal vi sikre, at de målinger og analyser, der skal dokumentere dette, er pålidelige.
Vi skal også passe på med, hvor vi anvender pesticider. Blot små uheld eller overdosering med pesticider i nærheden af en drikkevandsboring kan føre til, at boringen bliver ødelagt, og vandværket bliver tvunget til at bruge mange penge på at finde en ny kildeplads og etablere nye boringer. Anvendelse af pesticider skal derfor forbydes i områder omkring drikkevandsboringer og i sårbare områder.
IMV udgav sidste år rapporten: 'BAM-forurening af drikkevandet - skal vi rense?'. Rapporten gør rede for, at det under visse omstændigheder er billigere at rense end at flytte kildepladser. Men spørgsmålet om fremtidens drikkevandsforsyning er langt mere komplekst, og det er ikke blot et spørgsmål om rensning af grundvand eller flytning af kildepladser.
I rapporten indsnævrer IMV sit undersøgelsesområde så meget, at rapporten ingen praktisk nytteværdi har. Den bliver til et 'spin'; en veltilrettelagt historie, der får masser af medieomtale - og det man må jo sige, at instituttet har haft held med.
Hvis man skal håndtere BAM-problemer, er der brug for mere nuanceret viden. Den viden kan vi blandt andet finde i Miljøstyrelsens rapport: 'Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker', der blev udgivet i år. I rapporten konstateres det, at der i alt er 19 afværgetiltag over for en BAM-forurening. Rensning af grundvandet er kun et af mange, og det er - viser rapporten fra Miljøstyrelsen - oftest billigere med andre tiltag.