Frygten er blevet gjort til et af de foretrukne styringsmidler. Bush bruger det i ekstrem grad - og herhjemme arbejdes der på samme dagsorden. Folk skal være bange.

Vi har en glorværdig historie. Vi har bragt verden meget godt, om nødvendigt med våben. Vi har til enhver tid haft vore gode og legitime grunde.
Bedst var vi i vikingetiden, som stadig er en af vores store eksportartikler og attraktioner. Vi udstiller denne vor storhedstid, hvor vi lagde fremmede territorier og folk under vores herredømme.
Den store succes i udlandet, som vi ikke har oplevet siden, skyldes - desværre må vi sige - at vikingerne var temmelig voldelige.
De mest krigeriske var bersærkerne. Det var mænd som kæmpede i en rus, der skyldes indtag af den ellers smukke røde fluesvamp og troen på vores forhenværende guder.
Det siges, at det fortælles, at bersærkerne var så aggressive inden kampen, at de stod og skar tænder og bed i skjoldenes kant. I kampen kunne de ikke mærke smerte og følte sig usårlige. Det har næppe heller været virkningsfuldt med argumenter om at de måske var i færd med det forkerte slag. Hvis nogen ter sig vildt, siges det i dag, at de går bersærkergang.

Skønt et dårligt svampeår står de røde fluesvampe i skovene. Eller har nogen spist dem? I al fald har ugen budt på en del bersærkergang i medierne. Det lå lige under overfladen. Der skulle ikke meget til, så ville endnu en frygt- og forargelsesbombe blive bragt til sprængning i medierne. Detonationen blev udløst af den danske tidligere Guantanamofange Slimane Hadj Abderrahmane, der i DR2 udtalte sig om, hvad der er legitime krigsmål i en krigssituation. Jeg hørte det kun som principielt, men det fik en anden udlægning.
Alle lige fra Langballe, over Fogh, forsvarsministeren og såmænd Politiken gik bersærk. På vegne af 'den muslimske verden' erklærede de at Slimane angiveligt havde sat danske regeringsmedlemmer og militære topfolk på dødslisten.
Retseksperter fra militæret, universitetet og Røde Kors erklærede, at det Slimane havde sagt, reelt set er som det forholder sig. Men lige meget hvad blev sagen brugt og fulgt til dørs med erklæringer om, hvad der skulle ske med Slimane, rabiate muslimer, alle andre muslimer, de værste indvandrere og måske de fleste andre.
Som bersærkerne fortsatte koalitionsfraktionen sin kamp uanfægtet. Derfor skal vi heller ikke forvente, at Fogh på det skarpeste tager afstand fra USA's gentagne mordforsøg på Castro, mordet på Allende og mange flere.

Slimane har brugt sig selv og er blevet brugt som en anledning. Der er pustet godt og grundigt til kampen mod den dæmoniserede muslimske verden og til frygten i al almindelighed. Og her er vi ved kernen.
Frygten er blevet gjort til et af de foretrukne styringsmidler. Bush bruger det i ekstrem grad - og herhjemme arbejdes der på samme dagsorden. Folk skal være bange - uspecificeret bange for terror, fremmede, de andre og så videre. Frygten plantes i hver enkelt, og er med til at nedbryde orienteringsevnen. Der er knapper nok at trykke på i dette lille land, hvor hykleriet har sine talere og talerør.
Måske netop derfor er det at Slimane fik ørene i maskinen først på ugen. Og det blev kun værre, da Slimane sidst på ugen selv lagde dem i. Det skete ved - med afsæt i den hellige tekst, sin gud og sin tro - at erklærer sig som hellig kriger i det Tjetjenien.
Slimane og medierne har gjort det nærværende, at Danmark er i krig og er en besættelsesmagt. Det er indlysende at det har konsekvenser, ikke blot der, hvor USA's generalstab har anbragt os, men også hos os selv. Det er selvfølgelig ubehageligt for en regering, hvis den skal se i øjnene, at den er i gang med at kæmpe den forkerte krig. Spørgsmålet er i det hele taget, når bersærkerne er på banen - hvad er den rigtige krig?