I anledning af Folketingets åbning har Karsten Hønge, formand for Træ-Industri-Byg i Odense, forfattet en alternativ åbningstale.

af Karsten Hønge, formand for TIB Odense
Vi vil en ny retning for Danmark!
En ny regering på et progressivt grundlag skal være resultatet af de fælles anstrengelser mellem det politiske centrum-venstre og fagbevægelsen.
Der er brug for en forstærket dialog både mellem partierne og de faglige organisationer - og mellem faglige ledere og medlemmerne. En ny stil skal styrke bevægelsen.
Viljen til forandring kommer når der er udbredt tillid i befolkningen til at centrum-venstre og fagbevægelsen på samme tid kan skabe trygge rammer om hverdagen og have store visioner for en ny retning.
Derfor skal vi i højere grad være en del af både de bekymringer og drømme som almindelige mennesker har. Når en stor del af fynboerne i en ny undersøgelse siger at de er utrygge ved deres job-situation, vælger nogle at slå beklagende ud med armene, og forklare at det er de triste, men nødvendige omkostninger ved globaliseringen.
Det er i øvrigt ofte dem med de lange uddannelser, høje lønninger og en adresse på solsiden i samfundet.

Det er direkte en skandale at hver sjette ung ikke får en uddannelse.
Vores svar er at anerkende internationaliseringen og udfordringen ved udflagning af jobs til lavtlønslande. Og samtidig vil vi forbedre den økonomiske kompensation til de mennesker som bliver ramt af arbejdsløshed. Vi vil føre en offensiv beskæftigelsespolitik og vi vil satse massivt på uddannelse. Det skal gøres inden arbejdspladserne er væk.
Folkeskolen efterlader alt for mange uden de fornødne kundskaber til at kunne klare sig. Og det er direkte en skandale at hver sjette ung ikke får en uddannelse. Disse udsatte unge er ladt i stikken, og vil hele livet føle truslen om arbejdsløshed tæt på kroppen.
VK-regeringen fjernede 500 millioner fra efteruddannelsen, og vil nu give 100 millioner tilbage! Vi skal argumentere for at der skal helt andre midler til, både økonomisk og ved at skabe et langt mere rummeligt arbejdsmarked.
Selv om det skal være rummeligt, skal der ikke være plads til underbetalte arbejdere fra Østeuropa. At nogle jobs udflages til lavtlønslande er en del af vores virkelighed..
Skal vi også acceptere at have kolleger lige ved siden af os på arbejdspladserne, der betales det halve eller langt mindre? Selvfølgelig ikke!
Pengemændene i østeuropæiske firmaer ser muligheden for en hurtig profit. Og de skal finde dansk fagbevægelse vågen, og i stand til at forsvare vores overenskomster. Der er brug for en fælles offensiv fra de faglige organisationer og de politiske partier hvis den danske model skal overleve.
Danske løn- og arbejdsforhold skal respekteres. Og de udenlandske firmaer må lære at de ikke har noget at gøre her, med mindre at de anerkender de danske fagforeninger.
Styrkeprøven foregår netop i denne tid rundt om i landet. Med faglig styrke og politiske initiativer kan kampen vindes. Fagbevægelsen har igen vist sin eksistensberettigelse overfor de mange der er i en utryg job-situation. Og både firmaer og arbejdere i Østeuropa har fået konkrete erfaringer i hvordan faglige kampe kan vindes.

Det er ikke antallet af indvandrere der er det største problem, men den manglende integration.
Et andet område, hvor vi må blive bedre til at tage mange menneskers bekymringer alvorligt, angår spørgsmålet om indvandring. Alt for ofte har centrum-venstre og fagbevægelsen optrådt bedrevidende og på skolemesteragtig facon fortalt befolkningen at de bare skulle indrette sig efter de nye tider.
Dialogen er blevet meget bedre end for få år siden, men vi bærer et stort medansvar for at så mange arbejdere er drevet til Dansk Folkeparti og Venstre. Vi skal ikke overtage disse partiers udlændingepolitik, men opstille vores egne troværdige løsninger, for der er i høj grad brug for løsninger frem for bortforklaringer, undskyldninger og præk.
For en stor del af befolkningen er det konkret og nærværende at vi er ved at udvikle et nyt proletariat med indvandrerbaggrund. Mange mennesker er fanget på kanten eller i bunden af arbejdsmarkedet, hvor både sproglige og uddannelsesmæssige begrænsninger holder dem fast. Dertil kommer en del arbejdsgiveres modvilje mod at ansætte mennesker med en enden etnisk baggrund.
Uden uddannelse og et imødekommende arbejdsmarked kan vi ikke forvente at de etniske grupper føler loyalitet overfor Danmark og ansvar overfor velfærdssamfundet.
Det er ikke antallet af indvandrere der er det største problem, men den manglende integration. Virkelig integration skal finde sted på arbejdspladserne.
Vi skal kunne levere troværdige og langtidsholdbare løsninger på de udfordringer som indvandringen giver. Det gælder i forhold til arbejdsmarkedet, ghettodannelser, etnisk opdelte skoler og i værdidebatten.
Socialismens idealer om ligeværd blandt mennesker gælder også for ungdom og kvinder. Vores bevægelse har siden starten ført en kompromisløs kamp mod religiøst sortsyn. Måske skal profilen pudses lidt af?
Den kommende tid byder igen på debat om EU's fremtid, når der skal tages stilling til forfatningen. Jeg vil opfordre til at 'automatpiloten' slås fra. Lad os bruge tiden på en fordomsfri debat om substansen i EU-samarbejdet - med eller uden forfatning og rygmarvsreflekser. Fra mit vindue ser EU ud til at spille en progressiv rolle i langt de fleste sammenhænge.

Vores samfund er ikke til salg til private.
I den politiske debat må alternativet til VK-regeringen levere fremadrettede svar på en række spørgsmål, blandt andet:
- En ambitiøs miljø-politik der ikke bare vil begrænse skaderne men aktivt arbejde for forbedringer. Det indebærer etablering store uberørte naturområder - en opprioritering af kollektiv trafik - en massiv satsning på vedvarende energi.
- En social boligpolitik der sikrer muligheder for de mennesker som ikke kan følge husprisernes himmelflugt.
- En reform der giver syge og arbejdsløse ret til at få indbetalt til arbejdsmarkedspension.
- En vifte af initiativer, der skal gøre arbejdsmiljøet sundt. Der bruges i dag over 20. milliarder kroner i for eksempel sundhedsvæsenet på at lappe på skaderne.
- Multinationale selskaber skal tvinges til at betale skat i Danmark.
- Velfærdssamfundet skal udvikles med udgangspunkt i solidariske og demokratiske løsninger. Vores samfund er ikke til salg til private.
- En massiv satsning på efteruddannelse, og en genindførelse af ungdommens garanti for en kompetencegivende uddannelse.
- En beskæftigelsespolitik der sigter på reelle jobs, opkvalificering og en bedre dækning ved ledighed. Reglerne om løn-tilskud ændres, så misbrug stoppes.