07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sikkerhed før alt andet.

Sikkerhed før alt andet.

Torsdag, 07. oktober, 2004, 00:00:00

Jeg synes, det er fint, at taxachauffører har en tryghedsknap installeret i vognen, så de kan kalde kolleger til stedet, hvis de har problemer i deres vogne

af Mogens Thomsen Viby J.
Hvor mange gange har man ikke hørt, at en taxachauffør er ude for et voldeligt overfald eller lignende i deres vogn. Vil vi ikke på vores arbejdsplads ikke gerne have, at sikkerheden er i orden, så vi er mest trygge ved at arbejde? Jo, selvfølgelig!
Vi må tænke på,at vognen er jo deres arbejdsplads og hvor de skal tjene til at brødføde deres familier. Ikke at en familie bliver vækket ved, at der er skænderi på Jyllandsalle på grund af uro i en vogn. Nå ja, og hvad så, de andre er der for at støtte deres kollega, og det ser jeg bare som noget naturligt.
At politiet ikke blander sig, er der jo en grund til, de ved jo godt ,at taxa-vognen har tryghedsknapper i vognen og selv kan klare det. Man skal se, politiet har jo meget at lave en lørdag nat, og de ved, at det jo som regel er fornuftige taxachaffører, som kører i Århus' gader og veje.
Politiet får jo nok et opkald fra hovedkontoret, når episoden er færdig, så de kan behandle den sag. Jeg støtter Jan Aage Hansen fra Chaufførernes Fagforening i, at hvis en kunde kører med en taxa, der ikke overholder fartbegrænsningerne, eller chaufføren sidder og snakker i mobiltelefon, så skal vedkommende ringe til politiet efter turen og selvfølgelig til hovedkontoret for Århus Taxa, så de kan tage den chauffør under behandling med en advarsel. Og hvis det ikke hjælper, så ud af vagten med sådan en chauffør, det kan Århus Taxa jo ikke have siddende på sig, at chaufførerne er ubehagelige over for kunderne.
Til sidst vil jeg godt ønske taxachaufførerne i Århus en god arbejdslyst. Hvis vi ikke havde jer til at fragte os hjem om natten, så det skidt ud.

Mogens Thomsen er medlem af Enhedslisten i Århus.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp