Vi skal arbejde længere, lyder det fra politikere, arbejdsgivere og EU. Efter 100 års kamp for en kortere arbejdsdag, risikerer fagbevægelsen nu at udviklingen bliver rullet tilbage. Det kan få konsekvenser for vores helbred.

af Peter Rasmussen
Du skal arbejde mere.
Men du får ikke mere i løn.
Umiddelbart er der ikke meget salg i den parole, men ikke desto mindre er det arbejdsgivernes tilbud til Europas arbejdere.
Fra Lindø-værftet på Fyn til korridorerne i Bruxelles lyder kravet om længere arbejdstid og mere fleksible arbejdere. Det kan skabe en historisk drejning efter mere end hundrede år, hvor arbejdstiden i er blevet kortere.
- Vi må se, hvordan vi får arbejdstiden op på 12 timer om dagen, lød det således fra en af fortalerne for længere arbejdstid, Peter Mitterbauer formand for UNICE, sammenslutningen af europæiske arbejdsgivere for nylig.
Han er også fortaler for, at arbejdstiden aftales direkte mellem arbejdsgiveren og den ansatte.
I Danmark er arbejdstiden formelt 37 timer om ugen, og den reelle arbejdstid ligger på omkring 39 timer.
Det skal der laves om på: Inden for de næste fem år, skal danskerne indstille sig på, at skulle arbejde 40 timer om ugen uden kompensation. Ellers kan de danske virksomheder ikke klare sig i den internationale konkurrence, hvis man skal tro Lindø Værftets direktør Torben Anker Sørensen.

Længere arbejdstid som led i Lissabon-strategi
Samtidig åbner EU's nye direktiv om arbejdstid op for, at Europas arbejdere fremover skal kunne arbejde op til 65 timer ugentligt i perioder.
Forslaget møder modstand fra EU-parlamentets socialdemokratiske gruppe:
- Det vil være dårligt for lønmodtagernes sikkerhed, dårligt for familielivet og imod de mål, der er fastsat i Lissabon-processen om at skabe flere og bedre job, mener Stephen Hughes, koordinator for arbejdsmarkedspolitikken i den socialdemokratiske gruppe.
I de sidste ti år har den ugentlige arbejdstid stort set været uforandret. Spørgsmålet er, hvorfor trænger kravet om længere arbejdstid sig på netop nu. De seneste ti år har arbejdstidens længde stort set været uforandret. Risikerer fagbevægelsen, at tiden bliver rullet tilbage til de dage, hvor arbejdstiden var længere?
Karen Sunds fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU mener modsat Stephen Hughes, at der er en direkte sammenhæng mellem arbejdsgivernes krav og EU's strategi, der blev vedtaget i Lissabon i 2001.
- Lissabon-strategien går netop ud på at skabe fleksibilitet og få lønudgifterne ned, så EU kan konkurrere med de lave lønninger i USA. Men EU har problemer med at få planen til at rulle. Unionen har ikke redskaberne til at gennemføre politikken. Det får den først, hvis den nye forfatning gennemføres: Så er social- og arbejdsmarkedspolitikken lagt i EU's hænder, siger Karen Sunds til Arbejderen.

Tyske aftaler slog hul på bylden
Alligevel er flere lande allerede i gang med at forlænge arbejdstiden: I Tyskland er det lykkes Siemens og Daimler-Chrysler at presse fagbevægelsen til højere arbejdstid med trusler om at flytte arbejdspladser til udlandet.
- Konkurrencen mellem de store selskaber er blevet skærpet. Enten sænker du dine lønomkostninger, eller også dør du. Og det er arbejdere, verden over, der betaler prisen, mener Karen Sunds.
Frederik Pedersen, der er økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vurderer, at de tyske overenskomster satte gang i lavinen:
- Tyskland er i krise, og derfor er der ekstra pres på de tyske lønmodtagere. Det smitter af med det samme: Dels skal selskaber i andre lande konkurrere med tyskerne, og dels er der mange der griber bolden og benytter lejligheden til at presse arbejdstiden op for at kunne hamle op med virksomheder i Kina og andre lande, siger Frederik Pedersen.

Helbredet på spil
En længere arbejdsdag får konsekvenser for vores helbred, vurderer arbejdsmediciner Thora Brendstrup fra SiD's miljøafdeling. Sidste år var hun med til at skrive en rapport om helbredet hos de brobisser, der arbejdede på Øresund.
- Så længe, folk selv kunne planlægge deres arbejde, følte de ikke selv, at der var de store negative konsekvenser i første omgang. Men i månederne efter, kunne vi se, at mange af brobisserne fik flere problemer med maven og bevægeapparatet, end de burde, siger Thora Brendstrup til Arbejderen.
Hun mener, at der især vil være problemer med helbredet, hvis arbejdere uden videre tvinges op i arbejdstid og ikke selv har mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden.
De 43 millioner unge, der arbejder op til 16 timer dagligt i eksportzoner verden over - for eksempel i tekstilindustrien - mærker på deres egen krop, at nedslidningen af helbredet forværres kraftigt, når arbejdstiden sættes op.
De skader, danske syersker tidligere har lidt af, dukker nu op i forværret udgave hos unge tekstilarbejdere, der arbejder flere timer og får mindre hvile.
Imens fortsætter kampen om arbejdsdagen:
I Frankrig har finansminister Nicolas Sarkozy lovet arbejdsgiverforeningen at fremsætte forslag om at fjerne den franske 35-timers arbejdsuge.
I Holland vil regeringen forlænge den ugentlige arbejdstid fra 36 til 40 timer ved lov og skære i den offentlige velfærd. Planerne er blevet mødt med demonstrationer på en kvart million mennesker i Amsterdams gader.
De nye tider har for længst meldt deres ankomst. Spørgsmålet er, om vi er på vej tilbage til arbejdsdage af en længde, der fandtes for 30 eller 40 år siden.

Kampen om arbejdstiden
'Skær timerne ned og forlæng jeres liv' sagde Will Thorne, en af britisk fagbevægelses grundlæggere i 1898.
Arbejdsdage op til 16 timer, syv dage om ugen var ikke usædvanlige, da arbejderne for alvor begyndte at organisere sig i slutningen af 1800 tallet.
Det tog 60 år at opnå en otte timers arbejdsdag, så der også kunne blive otte timers fritid og otte timers søvn.
I 1919 blev den første arbejdsuge på 48 timer forhandlet på plads
I 1938 vandt de danske arbejdere ret til to ugers ferie
I midten af 80'erne satte de tyske metalarbejdere kravet om 35 timers arbejdsuge på dagsordenen.
I dag arbejder 43 millioner mennesker i eksportzoner, hvor arbejdsdagen er mellem 10 og 17 timer lang.
I øjeblikket er længere og mere fleksibel arbejdstid sat på dagsordenen i blandt andet Tyskland, Holland og Frankrig.

Østeuropa arbejder mest
Tjekkiet og Slovakiet er de lande i Europa, hvor folk arbejder mest i løbet af et år: Omkring 2000 timer.
Grækenland, Storbritannien og Luxembourg de EU-lande med flest timer. En dansk arbejder bruger cirka 1500 timer på sit job om året.
I Danmark arbejder hver sjette mand mellem 40 og 54 år 49 timer om ugen.
Den gennemsnitlige ugentlige transport til og fra arbejde for en familie er steget fra 30 til 50 timer siden 1959.