En hurtig valgkamp op til EU-parlamentsvalget og så et møde i EU lige efter valget, hvor alle politikerne vedtog EU-forfatningen

af Kit Aastrup, socialrådgiver og cand. scient. soc., kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Der har slet ingen debat været om det, for det var jo lige op til sommerferien, hvor de fleste alligevel havde travlt med at tage på ferie. Forfatningen, som er EU's nye grundlov, skal nu ud til folkeafstemning i nogle af landene. Heldigvis bor vi i et af de lande, hvor vi får lov til at stemme.
Det virker som om danske politikere bevidst undgår at tale om EU. Det er som om de alle sammen stikker hovedet i busken, så kan ingen se, at tiden nærmer sig. På en måde er det jo også forståeligt nok. Hvilken politiker bryder sig om at indrømme, at det danske Folketing, når en EU-forfatning er vedtaget, får samme indflydelse som en kommunalbestyrelse?
Alle overordnede beslutninger vil blive truffet i Bruxelles, der vil blive fælles politik på det økonomiske, finansielle og formentligt også på det skattepolitiske område. Så bliver der ikke de store muligheder for at påvirke noget som helst.

Folketinget - et ekspeditionskontor
Allerede nu kommer en stor del af den danske lovgivning fra EU. Direktiver skal formelt vedtages af det danske Folketing, men de glider allesammen lige igennem Folketingets tre behandlinger, uden at der er den mindste debat om dem.
Hvor meget af lovgivningen, der indirekte stammer fra EU, får vi heller ikke at vide. Danske politikere vil gerne tage æren af nye tiltag, selv om den nye indretning af lovgivningen måske skyldes, at der er taget hensyn til en af de mange hensigtserklæringer fra EU.
Lissabon-erklæringen om arbejdsmarkedspolitik siger for eksempel at de sociale ydelser ikke må være for høje, og den nuværende regering har jo også skåret i kontanthjælpen til ægtepar. Om det så skyldes hensynet til EU eller om det bare er liberal politik, kan selvfølgelig være svært at afgøre, når politikken er sammenfaldende.

Nej til EU-stat - ja til velfærd
Vil EU-forfatningen så få nogen betydning for vores hverdag? Ja, den vil betyde en fuldstændig ændring af det danske samfund, den vil betyde, at vi fremover får meget lidt indflydelse på, hvordan det danske samfund skal se ud.
Jeg er jo socialrådgiver og kender derfor mest til det sociale område. Jeg kan se, hvordan velfærdsstaten bliver mere og mere presset og ændret.
Vi vil ikke fremover kunne bevare en nordisk velfærdsmodel, som bygger på princippet om, at enhver borger kan få hjælp, hvis der er brug for det. Vores velfærdsmodel er skattefinansieret og vi har også - i forhold til andre EU-lande - en stor offentlig sektor. Den kan vi ikke få lov til at beholde, hvis vi bliver en del af en europæisk forbundsstat.
Samfundet generelt vil blive langt mere splittet, mere opdelt i grupper, der ikke forstår hinanden og langt mere usikkert.
Dem, der klarer sig dårligt i dag, vil få det værre, for i den nye EU-stat vil man være nødt til at klare sig selv og forsikre sig og spare op til egen alderdom. Jeg fristes ligefrem til at synge 'for har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå.'
Endda rent bogstaveligt, for den kollektive trafik bliver liberaliseret og dermed dyrere, samtidig med at der bliver mindre af den. Det bliver svært at færdes for mennesker, der ikke har eget transportmiddel.
Lad være med at tro at det er 'udviklingen', for det, vi ser, er skabt af mennesker. Det er heller ikke fordi vi ikke har råd til social velfærd og kollektiv trafik i fremtiden. Den 'udvikling' kan vi selvfølgelig stoppe ved at bruge vores stemmeret og stemme nej til EU-forfatningen.